- Project Runeberg -  Om Forholdet mellem det Gamle og det Nye ved Øhlenschlægers Fremtræden i den danske Litteratur /
152

(1867) [MARC] Author: Clemens Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152
Indflydelse af den, men hvis man nu tog denne taagede
Tale paa Ordet og forlangte en bestemt Paavisning af
Belærelsen og Indflydelsen gjennem en nøiagtig Jevnførelse
mellem den tydske og danske Romantik, saa vilde den meget
hurtigt vise sig som en aldeles feilagtig Tale. Den tydske
og den danske Romantik ere vel to eensartede, men tillige
kun sideordnede Phænomener, frembragte af den samme
Verdensindflydelse, men under høist forskjellige Betingelser,
og ligesaa umuligt det har været for den ryvske Kritik at
forstaae og vedkjende sig den danske Poesi, ligesaa umultgt
vilde det være at forklare og udvikle den som en Gren af
den tydske. Om Belærelse og Indflydelse i Betydning
af Afhængighed kan her slet tkke være Tale. Det er sandt,
at den nyere danske Poesi ikke vilde være blevet til, hvis
ikke Øhlenschlæger havde været, thi den indeholder meget
Lidt, maaske slet Intet, som ikke er Opfyldelsen as etVarsel,
Indfrielsen af et Løfte, den videre Udarbeidelse af en
Retning, som alt var givet med ham, og deri ligger et virkeligt
Belærelses og Indflydelses Forhold. Men vilde
Øhlenschlæger heller ikke være hbtevet til, hvis den tydske Romantit
ikke havde været? Jo, ganske vist. Der er ovenitjøbet
Noget i Øhlenschlægers Natur, som forhyder en virkelig
Belærelse og en virkelig Indflydelse. »Jeg er mig bevidst,«
siger han i sine Erindringer, »at jeg aldrig som Mand har
havt nogen Tanke, der ei alt hos mig som Barn var en
slumrende Drøm, utydelig, som Bladet i Blomsterknuppen,
før den udfolder sig«. Han kunde ikke lære. At lære og
at lære er to forskjellige Ting. Den Ene seer paa Stjernerne
og lærer af dem, at hele Universet er en organtsk Helhed,
hvis Tilværelses Love han udlytter; den Anden seer ogsaa
paa Stjernerne, men han lærer kun det, som deres Tindren
og Blinken kalder frem fra Dybderne i hans egen Sjæl:
han lærer at ane det Uendelige, at længes mod det Evige,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:45:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gamleognye/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free