Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—Æ1—i en anden Sphære af det aandelige Liv, end den, i hvilken
Naturens Under, Vaaren, holder Fest. Heller tkle æsthetlsk
føler man sig ganske tilfredssttllet. Indholdet er en dunkel,
flimrende Stemningsfylde, der kun sjeldent, saaledes som i
det femte Dtgt: »Barnet lærer i Templet«, former sig til
et bestemt Symbol, hvor den klare Stemning lyser nedover
Tegnet, men som dertmod ofte flyder ud i en bred Polemik
mod Datidens Stemning eller snerper sammen til dogmatisk
Belærtng. Heraf bærer saa igjen Formen et bestemt Præg,
idet Stemningen af og til flyver afsted uden at faae Sproget
med, Noget, der overhovedet ofte hændedes Øhlenschlæger,
eller det sproglige Udtryk falder ud i et Brud mellem tekniske
Begrebsbestemmelser og malende Phantasibestemmelser. Men
i histortsk Henseende ere disse Digte høist mærkværdige, thi
de ere et uigjendriveligt Bevis for, at Øhlenschlæger er en
historisk Consequens i den danske Kultur og ikke et Stykke
Flyttegods fra den tydske Romantik. Vel siger han selv,
at det var det Indtryk, som Novallses Psalmer gjorde paa
eham, der bevægede ham til at skrive denne Digtcyklus, men
atter her viser den bestemte Undersøgelse, ligesom overfor
Steffens, at Indflydelsen er Exemplets, men ikke
Belæringens eller Paavirkningens Magt. Blot den flygtigste
Sammenligning mellem den ovenanførte Strofe af Øhlenschlæger
og følgende Yttrlng af Novalls: »Naar Gud kunde blive
Menneske, saa kan han ogsaa blive Steen, Plante, Dyr og
Element, og maaske gives der paa denne Maade en
vedvarende Forløsning af Naturen«, viser, at man hos den
tydske Digter er inde i en heel anden Verden. Ganske vtsto
har ogsaa den tydske Romantik sin kulturhtstoriske Betydning
paa det religiøse Omraade deri, at den fører Underet
tilbage til Bevidstheden, men der viser sig en afgjort Forskjel
i Mediet, hvorigjennem Tilbagevendelsen skeer: hos den
tydfle Digter er det Følelsen, hos den danske Phantasien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
