Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^6
ødelæggelser forøgede det gamle Had mellem naborigerne.
Jfær var Svenskerne forbitrede^ de havde lidt mest og blev
ved de aarlige Sammenskud til Elfsborgs Løseit saa søleligt
mindede derom. Danmark og Danskerne var Gjenstand sor
den bitreste Uvilje blandet med Frygt, og selv Kongerne
delte disse Følelser. Store og udmerkede Mænd, som de
begge var, viste de hinanden paa alle Maader udvortes
Ag-telse og Venskab og søgte at uttdgaa enhver Aarsag til ny
Stride men i deres Hjerter herskede hemmelig Mistillid og
dag. Kristian kunde aldrig rigtig dølge sin Misundelse
over Gustav Adolfs feuere Seiervindinger. Denne paa sin
Side erkjendte oprigtig Kristians store Egenskaber og
er-klærede, at han „satte den danske Konge høiest blandt alle
Europas degenter ^ mett," tillagde han, „jeg ønsker blot, at
vi ikke var saa nære daboer."
Fjerde Kapitel.
Freden med dusland.
dogle Aar efter Freden i Knærød fik Gustav Adolf og-
saa Ende paa Krigen med siu anden Fiende, dusland. Dette
af indvortes og tidvortes Fiender nu i lang Tid sønderrevne
Land ønskede og trængte til Fred, og Gustav Adolf, font
saa, at der herefter var liden ^Ere og Fordel at vinde i denne
Krig, ønskede ogsaa paa denne Kciut do sor siden med udelt
Styrke at kuune vende sig rnod Poleu. J Februar 1617
sluttedes Freden kil Stolbowa. dusland afftod til Sve-
rige Kexholm, døteborg, Jngermanland fanit opgav alle
Fordringer paa Lifland. Sverige derimod erkjendte Mi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
