Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ftav Adolf vilde ikke lytte dertil, og da Birkholt dett ene
Gang efter den anden udbredte fig over det santine Enttte,
sik han tilfidft en alvorlig Befaling om „at fysfelfætte sig
tiied Statssager og ikke med Giftermaalsfager". Da siden
Kurfyrften felv fik bragt de preussiske Anliggender i Ordett,
hørte matt iutet mere om denne Sag fra haus Sides mett
rygtet om dette Forskag og oin Gustav Adolfs personlige
Egenskaber havde alligevel ikke sorseilet sin Virkning paa
den tinge Fyrstindes Hjerte, og Kurfyrften pleiede ofte at
titore fig med at udbringe Skaaler for Kongen af Sverige
og hans tilkommende Dronning og derved fremkalde en glø-
deitde rødme paa Datterens Kinder.
Vaaren 1618 feiredes Ebba Brahes Bryllup med Jakob
de la Gardie, og paa samme Tid besluttede Gustav Adolf i
egen Person at se den saa meget omtalte Maria Eleonora.
reisen foretoges i ftørfte Hemmeligheds ikkun Axel
Oxen-stjerna og nogle saa fortrolige vidfte noget derom. J August
Maaned feilede Kongen fra Kalmar over til Tyskland, og
oin 14 Dage var han tilbage igjen. Folk vidste ikke andet,
eitd at han i denne Tid havde seilet omkring paa Østersøen
sor at prøve nogle nye Orlogsfartøier. Jmidlertid
paafto-des det, at han havde været i Berlin og skjønt ukjendt skaffet
fig Leilighed til at se Maria Eleonora. Hvad han saa og
hørte, var tilstrækkeligt til at bestemme hans Valg, og ett
Stund efter Hjemkomften begyndte han felv i Breve til
Birk-holt at fysfelfætte fig med Gistermaalssager.
Da Sagen imidlertid syntes at trække sig tid, besluttede
Gustav Adolf i egen Person at indfinde fig og fremkalde en
endelig Afgjørelfe. reisen foregik tiden Pragt og næsten i
Hemmeligheds thi alene de nærmefte raadgivere ved begge
Hoffer vidste noget derom, og Kongens Følge bestod blot af
hans Svoger, Pfalzgrev Johan Kafimir, og nogle faa
Per-foner. En Lørdagsaften om Vaaren 1626 red Gnftav Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
