- Project Runeberg -  Gustav Adolf og Trediveaarskrigen /
61

(1909) Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61

Ophøiet over personlig Egeiiiiytte og personlige
Svag-heder behøvede han aldrig at sky letfærdigheden. Ved eii

dets sag angaaende Eiendomsretten til et Jordstykke op-

traadte han selv som Part ved Hosretteii, foreholdt detten s
Lemmer uden Hensyn til Person at følge alle de vanlige

dettergangsskikke og prisede siden deres Færd, da de efter
Lovens Ord fældte en for Kongen ufordelagtig, men, som

han selv senere indsaa, fuldkommen retfærdig Doin.
Guftav Adolf elskede Kundskaber og Læsning. Paa
Grund as hans tidlige Tronbestigelse og endnu tidligere
Deltagelse i Styrelsen blev hans videnskabelige Opdragelse
for tidlig afbrudt. Men endnu som Konge pleiede han i
ledige Timer at tilkalde sin fordums Lærer Johan Skytte
for atter at nyde godt af hans Undervisning. Han
udmer-kede fig eudog fom Forfatter. Hans Vers, om end ingen
Mefterftykker, bærer dog Præget af rene og ophøiede Fø-

lelser. J sin Skildring af Faderens degjeringstid vifer
hai i fig derimod som en baade i Aand og Fremstillingsmaade

udmerket Historieskriver. Som Taler var han udeii
Sam-menligning den største i sin Tid.
Kongen havde et særdeles mildt og nedladende Sind, ja
i den Grad, at det endog as mange dadledes, især as dem,
som ikke kjendte hans medfødte Evne til at sorbinde
person-lig Fortrolighed med kongelig Majestæt. Han talte gjerne
og venligt og det ikke blot med sin nærmere Omgivelse, men
ogsaa med sine øvrige Undersaatter as hvilkensomhelst
Stand. Man saa ham længe sidde og samtale med ersarne
Tjenestemænd fra Embedskontoreriie og fra Provinserne,
med anseede Borgere ligesom med Bønder og Gaardbrngere,
af hvem han indhentede nøiagtige Underretninger om
Lan-dets Tilstand, idet han selv meddelte deni Opmuntringer og

gavulige daad. Allerveuligst var han dog mod gamle,
ud-tjeiite Soldater. Flere saadauiie blev ansatte som Draban-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:46:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaog30aar/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free