Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
bygger deii Misnøie, som ellers as Uforstand knude opstaa
over disse uundgaaelig Tyngsler. Ja, den høieste Gud give
eder alle Evighedens, Samdrægtighedens og
Velvillighe-dens Aand, saa og et frimodigt Hjerte samt gode og gavn-
lige raad, saa vil jeg haabe, at vi engang samlede skal
kntt-ne glæde os over vore mandige Beslutninger og deres lykke-
lige Udgang."
J Skildringen af Axel Oxenstjertta staar ettdittt et Træk
tilbage, kanske det skjønneste as dent alle, nemlig hans
For-hold til sin Konge. Da Gustav Adolf befteg Tronen, havde
han to ndmerkede Mænd ved fin Side, fin forrige Lærer
Johan Skytte og fin Formynder Axel Oxenftjerna, begge,
skjønt af ulige Tænkesæt, dog ved Kundskab, Alvor og
Dyg-kighed skikkede til at vinde den unge Konges Tillid. Lighed
i Karakter og Anskuelser knyttede ham til Oxenstjertta, og
allerede da lagdes Grunden til dette inderlige Venskab,
denne klippefaste Tillid og denne ædle i Fællesskab sattede
Beslutning at opofre Liv og Kræfter for Fædrelandet. Gu-
ftav Adolf var paa deu Tid 17, hans raadgiver 28 Aar
gammel. J Begyndelfen aabenbarer fig ogsaa, skjønt næ-
sten umerkeligt, hos Oxenftjerna Alderens og Erfaringens
Overlegenhed, hvilket dog efterhaanden tidjevnedes, jo mere
Gustav Adolf udviklede fitte store Egenskaber, og tilsidst gik
over til det modsatte Forhold. J Tidens Løb røbede sig
nemlig hos Oxenstjertta dett varmeste Hengivenhed, den
dy-beste ^Erbødighed sor Kongens overlegne Aand, dog aldrig
saaledes, at han ikke aabent udtalte sin Mening, og da han
altid ærlig sigtede til Fædrelandets bedste, blev hatt ogsaa
altid gjerne hørt as sin Konge. Uagtet paa begge Sider det
ydre Forhold mellem Konge og Undersaat nøie iagttoges,
skinnede dog oste deit indre Fortrolighed gjennem. Under
Krigen i Preussen blev Kongen engang lidt ærgerlig over
Oxenstjernas Betænkeligheder og udbrød. „Hvis ikke min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
