Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16^
forttemfte Mænd, naar maii ved eit mildere Færd havde
kunnet fikre fig deres Trofkab. Desuden kan det flet ikke
bevifes, at Kong Karl har havt isinde at udrydde rigets
ypperste Stand. Dette vilde have været ett stor Utaknem-
ntelighed, siden det just havde været deittte Stand, som
havde skjænket Vasaætten først Kronen og siden Arveretten
dertil. Sveriges Konger havde ogsaa lovet at beskytte og
sorsvare fit Folk, ikke at undertrykke det. Det vilde derfor
være en Uretfærdighed at rive til fig de Eiendomme, som
Adelen lige fra Sveriges førfte Bebyggelse havde besiddet,
ligeledes at drive denne Stand ud af det rige, som deres
Forfædre i faa mange Aarhundreder havde forsvaret med
sit Blod. Endvidere maa det betænkes, at Konge og rige
ikke katt undvære Adelen^ thi fra denne Staiid udgaa ta-
lentfulde Mænd, dygtige til rigets høieste Embeder saavel
i Fred som i Krig. Og Aarsagen hertil er, at dens Søn-
tier sra Barndommen af tikholdes ved Dyd, Klogskab og
Mod at vife fig fine Forfædres ^Ere og fine medfødte
For-trin værdige. Ett saadan ædel Kappelyst høres sjelden
blandt den ftore Hob, som mestendels kuu attraar at søde
sig og samle rigdomme, hvor Anledning gives s ligeledes set^
man kuu sjeldett nogen Borger- eller Bondesøn at hæve sig
til høiere Stillinger, og naar det en enkelt Gattg hænder,
sinder man at slige Folk ikke kan skikke sig deri, men behol-
der altid i Tale og Væsen ett Levning as sin sorrige
ring-hed. Og endelig, hvis Kongen vilde tage Adelen i Forsvar,
vilde han as den til Gjengjæld blive æret, elsket og trosast
understøttets i modsat Fald vilde han sænke sig ned i eii
Afgrund as Mistanke og Urolighed."
Oxenstjernas raad stemte i mauge Stykker overens iiied
Gtistav Adolfs egen Tænkemaade, fom afskyede endog det
mindste Skin af Grumhed og Uretfærdighed, idet hau
hel-ler søgte hvilkeusomhelst anden Udvei. Adelen var ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
