- Project Runeberg -  Gustav Adolf og Trediveaarskrigen /
92

(1909) Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^2

suldstændig og regelmæssig Undervisning. De tinge
Adels-mænd stod paa Grund af denne sin bedre Opdragelse høit

over de øvrige Stænder ikke blot i Byrd, rigdom og
selska-belige Talenter, meit ogsaa i Knndskaber og sand Dannelse

og var saaledes selvskrevne til de høiere og vigtigere Poster.
De uadelige Stænders Underkastelse lettedes gjennem
Fø-lelsen af deres i Virkeligheden lavere Standpunkt.
Ander-ledes blev Forholdet senerehen. J de af Guftav Adolf
ind-rettede Gymnafier fik nu rundt om i Landet flere hundrede
fattige uadelige ynglinger eit fortrinlig Opdragelfe og
alfi-dige Kundskaber, saa at de ofte stod ved Siden af og ikke

sjelden overgik sine jevnaldrende blandt ridderskabet.
Fø-lelsen af Lighed i indre Værd fremkaldte Krav paa Lighed

i ydre Fortrin, og det faldt tungt for den uadelige at blive
ftaaende paa en lavere Plads og fe en høiere og baade
vig-tigere og mere lønnende at overlades til dett stundom mindre
kundskabsrige og dygttge Adelsmand. Det var først i
Dron-ning Kristinas Tid, at de ydre Virkninger af disfe indre
Forandringer begyndte at vife fig.
Vi vender tilbage til Gustav Adolf og hans Samtid.
Paa den Vis, fom alt før er udviklet, og uavulig fom en
Følge af Kongens perfonlige Overlegenhed voksede
Konge-magten langk høiere, end den gjældende Forsakning egentlig
medgav. J Aaret 1617 ved Kroningen begjærede nogle

blandt ridderskabet, „at en anklaget Adelsmand ikke maatte
sættes i Fængsel, men nyde personlig Frihed, indtil han

blev overbevist." Gustav Adolf svarede, at dette vilde
kil-intetgjøre Lovens Kraft og fremme Overmod og
Uretfær-dighed. Han kunde timtilig paa den ene Side tilftaa
saa-danne Friheder og paa den anden Side opretholde Lov og

ret, hvilket dog var det fornemste Punkt i Kongeeden".
Adelen maatte finde fig i Svaret og tie stille. Gustav Adolfs

Jndflydelse blev tilsidst faa stor, at neppe nogen Enevolds-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:46:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gaog30aar/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free