Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Mere berømte blev Smaalæuuiugerne. Per Brahe var
de-res Oberst^ men da denne bestandig var om Kongens
Per-fon, anførtes de sædvanlig af Frederik Stenbok. Det var i
Spidfen for dette regiment, at deii store Konge tilsidst fandt
fin Død.
Fedtende Kapitel.
Gustav Adolf og trediveaarskrigen.
Da Gustav Adolf om Høsten 1626 ved Stikstanden i
Stnmsdorf fik Emde paa dett polske Krig, havde Trediveaars-
krigen med alle sine rædsler allerede i 12 Aar raset i det
ulykkelige Tyskland. Keiseren, styret og dreven af Jesui-
terne og understøttet af alle de katolske Fyrster i Tysklaud
samt af Spanien, havde i dette Tidsrum efterhaanden faaet
Bugt med alle fine Fiender, tilsidst ogsaa nted deit
dansk-norske Konge Kristian dett 4de, som i Freden til Lybeck i
Mai 1626 havde maattet forpligte fig til ikke niere at
blande fig i de tyske Sager. Protestanterne i Tyskland syn-
tes tiden redning fortabte, og Keiserens Magt truede ttted
at overvælde alt, der endnu havde ett Tanke om at gjøre
Modstand.
Det er uimodsigeligt, at østerrigs og dets Keisers
vok-seiide Vælde truede nted at ødelægge hele Europas Frihed,
og allerede dette maatte indeholde Grund nok for Gustav
Adolf til alvorligen at tænke paa, hvorvidt han burde kaste
sig ind i denne ødelæggende Kamp. Meit Hovedgrunden
til haus Beslutuing maa dog søges i hans egeu
Personlig-hed. Matt kuude nemlig endnu maaske haabe at fe hin Fare
for den politiske Frihed tilintetgjort ogsaa udeu Sveriges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
