Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Karle som ham gjennem Tolk." Forskrækket over dette Svar
begav Damikz sig selv ufortøvet ud til Kongen. Han „bad
indstændig, at Staden maatte forskaanes for svensk
Besæt-ning, og mindede otn dett Troskab, Hertugen var Keiseren
skyldig". Gustav Adolf svarede hertil, at „han ikke var
kom-men som Fiende, meit som Ven og Besrier fra de keiserliges
Undertrykkelser ofv." Tilsidst forlangte han at faa tale med
Hertugen selv. Medens Obersten nu i denne Anledning
vendte tilbage til Staden, talte Gustav Adolf venligt og
fortroligt med Stadens Beboere, soiit i stort Antal især af
Kvinder var ftrømmet tid for at se og beundre deit nted
Længsel ventede Helt og Befrier. Borgermesteren selv
havde af rysgjerrighed fulgt med Sværmen. Guftav Adolf,
som fik høre dette, kaldte ham til sig og forfikrede ham om
sine fredelige Henfigter. Han var kommen ikke fom ett
ære-lyften Fyrfte, meit blot soiit ett Soldat, for at beskytte dent
mod røvere og Undertrykkere. Under Samtalen nødte han
deii gamle Borgermester til at sætte Hatten paa. Denne
ligesom hele Folkemængden blev aldeles henreven as deii
svenske Konges Mildhed og nedladenhed.
Endelig ankom gamle Bogislaus, for fin Sygeligheds
Skyld kjørende i eit Vogn. Guftav Adolf red ham med
fore-kommende Høflighed imøde paa halv Vei. Efter de førfte
ven-fkabelige Hitsetter holdt Kongen en tidførlig Tale, hvori han
søgte at vise, „at han ikke var kommen soiit Fiende hverkett
af Tyskland i Almindelighed eller af Pommern i
Særdeles-hed, men alene for at befri begge fra Keiserens
Undertryk-kelse^ han begjærede altsaa, at Hertugen vilde lade ham som
Veit komme ind i Staden Stettin, hvorimod han helligt og
dyrt lovede ham, at Jndvaanerite ikke as hans Tropper skulde
blive foruroligede." Hertngeu begjærede og fik Tilladelse
til at gaa tilside og overlægge Sagen nted sine raadsherrer.
Om ett Sttiitd kom han tilbage og erklærede, „at hans Pligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
