Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
lig ret, naar han sagde, at enhver Fred var unyttig,
saa-længe man ikke fik oprettet en Magt, fterk nok til at holde
Østerrige Stangen. Ellers vilde de tyske Smaastater falde
tilbage i en Afmagt som værgeløse rov for ett ny østerrigsk
eller en fremmed Erobrer. Den fettere Historie har ttokfom
bevift Sandheden i denne Opfattelfe.
Det er saaledes uimodsigeligt, at Gustav Adols har havt
til Hensigt at danne en sterk Stat i det nordlige Europa til
den borgerlige og religiøse Friheds Forsvar mod østerrige
og Katolicismen. Hvorvidt han derimod virkelig har tænkt
paa at sætte Keiserkronen paa sit eget Hoved eller med
saa-danne Planer blot har villet sætte Keiser Ferdinand i Skræk,
er vanskeligt for ikke at fige umuligt at afgjøre. Det er ofte
svært nok for den handlende Perfon selv, ved Begyndelfett
af et Foretagende at beftemme Grænserne for samme. Gaar
det heldigt, da opstaar gjerne nye Planer famtidigt med
Midlerne til at udføre dem, og jo livligere Aanden er, defto
rigere er den paa Anelser om nye Former i Statens som i
Aandens Verden, desto mere brændende er Jverett sor at
tidføre dem i Virkeligheden. Merkværdigt er det at høre
Gustav Adolfs egne Udtalelser i disse Sager. Man talte
om Keiserens fordærvelige Planer, om hvorledes de nu
gjeu-nem Kongen var tilintetgjorte, hvorledes denne sidste i
saa-dank øiemed særligen af Forsynet var udrustet^ hans
over-ordentlige Mod, hans levettde Attraa efter at tage fig af de
undertrykkes Sag var ett Gave af Gud til Menneskehedens
redning, et Bevis paa Guds overvættes Godhed. „Sig
hel-lere," udbrød Kongen, „at det er et Bevis paa Guds Vreden
thi han forlader aldrig Middelveien og griber til
yderlig-heder udeu for dermed at straffe. Derimod er det et Tegn
paa hans Kjærlighed, naar hatt skjættker et Folk Konger
med almindelige Sjælsegenskaber. Saadanne Konger
tid-kaster ikke andre Planer, end som kan udføres. ^Ergjerrig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
