- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
29

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har foresvævet Kierkegaard at skildre denne Scene
og fremstille, hvorledes baade Salomos Forstandighed
og hans Vellyst vare Consequenser af det
Store hos David, idet Anelsen om Davids Skyld
kvæler Sønnens Energi, men vækker det
Forstandige og det Fantastiske hos ham. Men samtidigt
tumlede han med en anden poetisk Indklædning af
den samme Katastrofe, og hertil har han valgt
sig Antigones fra Sofokles’s Tragedie berømte
Skikkelse. Hendes Fader Oedip har uden at kjende
sin Afstamning, besnæret af Skjæbuen begaaet den
sørgelige og modbydelige Forbrydelse at ægte sin
Moder Jokaste. Nu tænker Kierkegaard sig, at
hun er bleven vidende om Faderens Skyld. Han
har udført sit Fantasibillede i Enten-Eller i den
Afhandling, der fører Titlen «Det antike Tragiskes
Reflex i det moderne Tragiske». «Hvorledes hun
har faaet det at vide, ligger udenfor den tragiske
Interesse .... I en tidlig Alder, før hun endnu
var fuldkomment udviklet have dunkle Hentydninger
om denne rædsomme Hemmelighed momentvis
grebet hendes Sjæl, indtil Visheden med eet Slag
kaster hende i Angestens Arme. Hun helliger sit
Liv til at sørge over Faderens Skjæbne, over sin
egen.»

For ethvert Menneske vilde en saadan
Opdagelse være en Sorg. For et Menneske med en
saa udviklet Pietet som Kierkegaard var det et
Slag. Hvorledes stiller nu hans Aand sig til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free