Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Isen standser os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DÅ SVEN HEDIN
slog mod hinanden med en skrattende Lyd, dunkede mod Færgen
og strøg langsomt langs den faste Iskant, hvorved de drejede rundt
som snurrende Hjul.
Dagen efter var Drivisen endnu tættere; Floden saa mærkværdig
ud, det var, som om den helt var frosset til og laa overtrukken
med nyfalden Sne. Men denne hvide Masse var i uafbrudt Be-
vægelse. Stod man paa Bredden og stirrede ud i Strømløbet, blev
man grebet af en Svimmelhed, som bevirkede, at det saa ud, som
om Floden stod stille, og man selv var i Fart.
Den foregaaende Aften havde vi valgt en uheldig Lejrplads,
némlig en rolig og beskyttet Vig, som om Morgenen var saa haardt
tilfrosset, at man uden Vanskelighed kunde spadsere uden omkring
Flotillens Fartøjer. De laa som faststøbte i Lava, og det tog lang
Tid at hugge en Rende ud til Floden. Derude skramlede Isflagerne
sammen som sønderslaaet Porcellæn, og hele Dagen klingrede de
rundt om os, og Millioner af Iskrystaller gnistrede og legede som
Diamanter i Solskinnet. Dette stadige Spektakel og det blændende
Lysskær havde en bedøvende og søvndyssende Indflydelse paa vore
Sanser.
Den Aften vogtede vi os vel for de lune Vige. Vi holdt an midt
ude i den værste Strøm, og da jeg hen paa Aftenen sad og ind-
førte Dagens Notitser ved Skrivebordet, huggede hver eneste forbi-
dragende Isflage mod Færgen, som knagede og rystede ved hvert
Stød. Jeg havde nu fjorten Timers Arbejdsdag. Vi var knapt
kommen i Tøjet, før vi lagde ud; et Bækken med Gløder stilledes
ved Skrivebordet, saa jeg af og til kunde optø de valne Hænder
Vi standsede ikke mere for at lave Mad, og baade Frokost og Mid-
dag serveredes ombord. Agterdækkets Baal benyttedes til Komfur,
og af Drikkevand havde vi altid nok, tilmed isafkølet.
Indrammet af klingrende Is glider Færgen videre med Strømmen.
I Begyndelsen var Hundene rasende paa denne ny, for dem ufor-
klarlige Aabenharelse og gøede som rasende ad de uskyldige Is-
flager, men de blev snart fortrolige med dem og lærte at springe
fra Flage til Flage for paa den Maade at gøre Landgang
Den 2. December var Himlen bedækket af tætte, mørke Skyer,
der svævede som én Baldakin over Jorden, uden at der dog faldt
et eneste Snefnug. Ved Solnedgangstid lyste Solen som en Kugle
af glødende Guld frem under denne Tronhimmel, og dens Straaler
frembragte mageløse Lysvirkninger. Det saa ud, som om hele ÅAi-
mosfæren stod i Brand og Sivmarkerne lyste som Purpur. De
mørke Popler stod med udstrakte Arme og aaben Favn; de stirrede
efter den bortdragende Sol. Ude i Synskredsen flammede det med
stærkt violette Farver. Dette prægtige Billede varede kun nogle
Minutter, Solen sank hurtig under Synskredsen, og Skumringen
svøbte sin graa Kappe om det hele. Sivene, som nys havde staael
i Række som en Livgarde til festlig Parade, stod atter kedsomme-
lige og ensformige som Gærdestave mellem Floden og Land
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
