Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eruptive bergarter - II. Hvor eruptive bergarter har sit udspring fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
danner de dog kun en liden del af den hele klode.
Lad os her lidt mere i enkelthederne gjennemgaa
beviserne for en høi varmegrad i jordens indre og
forbindelsen mellem denne varmegrad og visse
begivenheder og forandringer paa overfladen.
163. Dybe boringer og gruber. Paa bunden
af en dyb grube er temperaturen sædvanlig meget
høiere end nær overfladen, og i det hele er varmen
saa meget større, jo dybere gruben er. Hvis man
borer ned i jorden efter vand, vil man paa samme
maade finde, at et termometer, der slippes ned paa
bunden og hurtig trækkes op, viser en høiere temperatur
nede i dybden, og naar vandet kommer op, er
det varmt.
164. Forsøg af denne art har man anstillet
over hele kloden, med det resultat, at i en kort,
men variabel afstand under overfladen forbliver
temperaturen den samme hele aaret, men fra det
punkt nedover stiger den med omtrent 1° Celsius
for hver 34 meter. Hvis det stigningsforhold
vedbliver ligedan indover, vilde varmen blive utaalelig,
før vi kom langt ind. I en dybde af 3 kilometer,
f. eks. eller vel’ det, vilde vandets kogepunkt være
naaet, og i en dybde af 40—50 kilometer vilde
metallerne have naaet den temperatur, der svarer til
deres respektive smeltepunkter, naar de befinder sig
oppe paa jorden. Dette viser, at vor planets
indre maa befinde sig i en overordentlig ophedet
tilstand.
165. Beviser af en anden art hører til samme
resultat. Byen Bath har længe været berømt for
sine kilder. . Disse kommer op af jorden i en
temperatur af 50° Celsius, det vil sige varmere end man
almindelig bruger vandet i et varmt bad. Og saa-
. ledes er vandet strømmet op og flydt ud i havet,
ligesiden romerne kom til landet — thi man har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
