- Project Runeberg -  Den norske Gjøa-ekspedition til den magnetiske nordpol og gennem Nordvestpassagen 1903-06 /
111

(1912) [MARC] [MARC] Author: Godfred Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2. I den magnetiske Nordpols Land.

111

mandshøj eller det dobbelte, dannet af metertykke
Isblokke. De laa tæt opad hinanden med hele deres
smukke Følge af Fygefaner, Snedriver, Revner i Isen
og smaa, opstaaende Iskanter. Møjsommelig faar man
Slæden op over en Snedrive, det skal til at gaa
nedover igen. Det letner for Hundene, og de trækker
til. Afstanden til næste Drive er for stor, ned gaar
Slædestævnen i susende Fart og borer sig dybt ned
i Sneen, ind under en fremadstaaende Iskant. Ja,
saa maa man naturligvis have den op igen. Der skal
stærkt Materiale til at holde saadant ud, baade i
Mennesker, Dyr og Slæder.

Det tog os som sagt 10 Dage og saa meget af
vor Proviant at komme over, at hvis vi ikke traf
Vildt paa Taylor 0 første Dag, maatte vi vende om.
Taylor 0 er en lille 0 tæt op til Kysten af Victoria
Land, og det Sted, mod hvilket vi styrede.

Men Lykken stod os bi, vi traf Eskimoer paa et
Sted, hvor vi aldeles ikke havde ventet at træffe dem.

Vi gik ved Siden af vore Slæder ind mod Land.
Bag os laa den forfærdelige Skrueis, foran en halv
Mils Vej flad Is ind til Kysten, hvor det skulde
afgøres, om vi Dagen efter skulde vende tilbage til
Skrueisen for at kunne naa hjem igen. Da fik
Ris-tvedt Øje paa nogle sorte Punkter. Vi fik Kikkerten
frem og saa straks, hvad det var: Mennesker. Det
var jo sandsynligvis Eskimoer. Men det kunde jo
endelig være, at det var en anden Ekspedition, og
uvilkaarlig greb vi begge en Haandfuld Sne for at gnide
lidt af det værste Snavs af Ansigt og Hænder, hvis
der skulde være hvide Folk mellem dem, vi mødte.

Saa svingede vi Slæderne tværs, Ristvedt flk begge
vore Geværer med ladte Magasiner. Han lagde sig
bag Slæden med Bøssepiben støttet paa Læsset og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:49:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjoa190306/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free