Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
327
»Men hvorfor?« gjentog Karen bedende.
»Fordi jeg nu mere end før trænger til at hæve mig i min egen Mening efter
eders Fru Moders Ydmygelser.«
Fru Elsebeth lod til at være i høj Grad forundret over dette Svar.
»Hvorledes er det dog muligt,« sagde hun, »at 1, Hr. Kaptajn! har kunnet
finde Ydmygelser i mine Ord?«
»Det kommer deraf, at 1, naadige Frue! bedømmer min Tænkemaade efter de
Begreber, I har om min Stand; men fordi man bærer en sort Kofte, kan man gjerne
have et hvidt Hjerte, som det hedder i Ordsproget.«
»Det har været saa langt fra mine Tanker, at jeg tværtimod overvejer, hvilken
Belønning jeg helst skal tilbyde Eder, naar I vender lykkelig tilbage.«
Karens Blik søgte atter Svends, denne Gang smilede han roligt og svarede:
»Lad os ikke tænke derpaa.«
»Og hvorfor ikke, min kjære Hr. Kaptajn?«
»Af den Grund, naadige Frue! at man vel kan modtage en Tjeneste som den,
I forlanger, men man kan ikke betale den.«
»Maaske dog!« svarede Fru Elsebeth med et tillidsfuldt Smil. »Jeg er saa
heldig at have Forbindelser ved Hoffet, som ville kunne skaffe Eder en endnu højere
Rang, end 1 allerede besidder.«
»Jeg ønsker ingen Rang; hvad jeg er, har jeg selv gjort mig til. Som sagt,
det er ikke med Tanken om Belønning, at jeg paatager mig eders Ærinde.«
»Af hvilken Grund da?«
»Det er, min Tro! fordi jeg veed, at I ikke vil faa nogen Anden til at ud-
rette det. Lev vel, naadige Frue! hvis vi ses igjen, bringer jeg eders Ejendom med
mig tilbage.«
»1 gaar, kjære Hr. Kaptajn! men vi maa dog først lægge en grundig Plan,
hvorledes dette Vovestykke bedst skal udføres.«
»Lad mig lægge Planen, siden det bliver mig, der skal udføre den,« sagde
Svend. »Det forstaar jeg mig paa. Krigen har været mit Haandværk, fra jeg var et
Barn. Jeg har kæmpet med Ulven og med Bjørnen, saa med Svensken, saa med
hvem det kunde falde, tilsidst endelig har jeg kæmpet med mig selv. Lev vel, naa-
dige Frue! 1 skal snart høre fra mig igjen.«
»Lev vel!« sagde Karen med en bevæget og skjælvende Stemme, idet hun
rejste sig og gik hen mod Svend. »Tillad mig at bringe Eder min og min Moders
Tak for det, I staar Begreb med at vove for os, mine Tanker skulle følge Eder, og
jeg vil bede Gud om Held baade for vor, jeg mener for min Moders Skyld, men frem-
for alt for eders egen.«
Hun bøjede sit yndige Hoved, undselig over saa megen Dristighed, og rød-
mede, medens hun rakte ham begge sine smaa Hænder.
Svend følte et svagt Tryk af hendes bløde Fingre mod sine Læber, idet han
bøjede sig ned og kyssede dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
