Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
egen stemme, -— en rask og kraftig mandsrøst, der kan skurre
lidt hårdt, men altid har en dyb melodisk undertone og tit løfter
sig til skær sang. Hans sprog er stærkt og fyndigt; det ejer en
rigdom af ord, sarte eller vægtige, højbårne eller jævne, men alle
prægede af hans hånd og med duft af muld; og det spejler smidig
den mundlige tales luner og spring, spillende bevægeligt som en bæk
i solskin. Som verskunstner er han ikke fejlfri. Han sliber ikke
sine linjer med Tennysons varsomme og lydeløse kunst; de svulmer
ikke overdådig melodisk som Swinburnes. Mens meningen hos denne
ofte er ved at drukne i musik, bryder Browning tit rytmen på
trods for at føre sin tanke skarpt og levende frem. Hans sans
for ordenes vellyd kan glippe; han skriver undertiden tørt og
prosaisk, når digteren i ham blunder. Men er han vågen og varm,
har han en energisk og kunstfuld rytmik, og hans vers kan da
runge med malmrøst eller fløjte som stære.
Om end Browning ikke som Kleon i hans digt kunde rose
sig af at være mester i alle kunster, overgik han ham dog på
ét punkt: han havde skrevet flere end fire bøger om sjælen. Allerede
i Sordello erklærede han, at kun sjælenes udvikling er værd at
studere. Og hans digtninge er for en stor del dramaer, der spilles
på sjælens indvortes teater. De ydre handlinger brød han sig
ikke synderlig om, Dette er ikke til både for hans egenlige skuespil.
De bedste som Pippa passes egner sig slet ikke til opførelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
