Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MER
og synge væk som før og plukke blomster,
mens ofret døde? Jeg formente: jo!
I skønned: nej, og øjned ingen fare,
derfor ejheller årsag til at standse
med sang og svigte sti og blomster: loven,
loven holdt vagt og våged; den var nok,
behøved ingen præstes indgreb, — klarlig
et påskud, altfor tyndt et skalkeskjul!
Hvorpå jeg, præst og laps og gæk og nar,
forstak mig i min krog med denne dadel, —
en slags misdæder, en altfor ivrig hund,
der for sin umag sparkes ind: jeg veg
for eder og lod loven ene råde:
jeg gav Pompilia jer til vagt og værge;
nu peger I: se der, hvordan hun ligger!
Mænd da, for sidste gang, hvad vil I af mig?
Er det — I finder mulig dog lidt gavn,
lidt nytte ved at bruge mig? — måske
jeg dog kan gi’ den høje lov lidt hjælp? —
tør, næste gang en høg slår ned på duen,
afværge hugget uden større vanry?
Men hvad? Jer stævning til mig, alt ialt,
er mulig blot en form, der gør mig fri,
slår døren op og lar den fangne gå?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
