Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENS le
En aften, som jeg sad og grubled over 480
den åbne Summa, mens det rundtom mørkned
af vårens dæmring, og tænkte, hvor mit liv
var rystet under mig, ja sønderflænget,
så dybet mellem er og bør blev synligt, —
det svælg, som sjælen kan gå under i
med viljens attrå her og værket hist
og ingen almagt til at ene begge, —
og tænkte også ... å, tænkte, lad så være!
hvor yderlig jeg, en præst i cølibat
var skilt fra Guidos sært sørgmodige hustru, — 490
kun som et godt exempel, ikke andet, —
på, hvordan jeg med hele læs af styrke,
der suged ud min sjæl og kræved virke,
mens hun blot trængte til en fingers hjælp,
dog ingen udvej fandt i verden vide
til at række min og derved selv få lindring, —
og hvor hendes smil, når Summa præked bedst,
gløded af bogens skrift — som for at spotte
den tavshed, vi to aldrig kunde bryde, —
kom der en banken på min kammerdør, 500
og så en hvisken, da jeg spurgte hvem,
og så omsider, lydig mod mit bud,
ind gled en gådeting i slør og maske
og lagde let et brev på den åbne bog,
(54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
