Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HR 2-2
brænde i barmens ild: — men munter, nej!
Hun græd den hele nat, da vennen svigted,
alene, med det stygge brev ved brystet;
så Filomele, med sit bryst mod tornen,
synger« ... »Nå, skriver dette brev?« — »Ja, netop!
Så ser hun jer ved vespertid?« — »Hvad fare
er der for manden?« — »Å, aldeles ingen!
han er om muligt mere dum end skinsyg.
Nå, så det var grunden — ah! nej, han er borte.
Tilmed, hans bussemand er kannik Conti,
jer fede lille ven. Ham frygter han; —
hvad drømmer han om jer? Jeg har sagt sandt, —
han rejser til Vittiano, — det er tiden,
da forårssaften stiger op i ranken —
blir dér om natten. Og så det barn, hun er;
tror han, at hun kan narre ham! Et barn!
men dog så stor og rund, en ret for fyrster!
Vær ikke kræsen mer ved sådan en kage,
men kom!«
Jeg skrev: »I frister mig forgæves.
Jeg er en præst og I en viet hustru,
hvor ond jer mand så er. Kort, jeg har skrupler.
Men hvis I virkelig viser tegn fra vindvet ...
Dog nej! Thi dyd er bedst. Og mine tanker
rvSd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
