Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
690
700
92
Ud af det hul, der fjæler dig! kom frem
grev Guido Franceschini! vis dig her!
Hør, hvad en mand tror om en ting som dig!
Og tag så dette ækle i dit ansigt!«
De ord lå levende i min mund; jeg gjorde
den sidste drejning: dér i vindvet stod
med lys i hånd, i rammens sorte firkant
Pompilia: høj og alvorsfuld sørgmodig
som på vort alter står i cellens mørke
alene med en enkelt måne-stråle
Vor Frue for alle sørger. Før jeg knæled —
forvissed mig, at hun var kød og blod,
gav hun ét blik og gik.
Jeg tænkte: »Rigtigt!
Det var hende selv, som de har sat på vagt, —
fortalt, hun skulde se et bryllupstog
og signe bruden, når hun drog forbi, —
eller vente på et lig med venners følge
og ønske ham, der døde, gravens fred; —
hun aner ikke, hun blev brugt som snare
og trækkes ind, nu hun har tjent til agn.
Vel gjort, hr. mand! det svier des mer til dig!«
På læben lå det atter: »Ud med dig,
Guido!« — da hun på éngang kom igen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
