Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
740
Dr
var jeg dog skyldfri: sådan er jeg stedt.
Jeg er så arm, at jeg tør ikke vrage
så megen hjælp, som ej kan bringe brøde
og tyvs-skyld over eder eller mig; —
men intet fnug af bistand derudover.
Jeg tror, hvis jeg må gøre rede for mig, —
selv om I før var syg af sanse-feber,
så må I blive sund igen, og ikke
ønske at yde mer, end jeg tør tage. —
At ikkun I af hele verden, ukendt
med hvem jeg er, i ord og dåd og tanke,
kun drevet af jert eget hjærte, kommer
og byder mig jer bistand nu, var sælsomt,
hvis ej mit liv var helt så sært; — så sælsomt,
som at min mand, jeg aldrig har gjort mén,
hader og gør mig ondt. — For hans sjæls fred
afværg’: det onde! ... Der er noget mere;
og det er sælsomst: det er bleven også
for min skyld på en måde og dog ikke
for mig — ja, det er gåder: men for noget,
dunkelt for mig som eder, dog så sikkert,
som at jeg ånder, vilde jeg så gærne
leve og ikke — å, nej ikke dø. —
Men sagen er, jeg leved glad i Rom
hos de kære Comparini, der blev kaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
