Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1030
1040
1050
106
skøndt købt ved synd af mig, begik jeg gærne
den synd. Thi Gud er mild. Hun véd, det ikke
er frygt, der holder mig tilbage. Frygt?
for hvad? Nej, uvished er det, der ængster.
Sæt, mens hun tæller hvert minut, hun fanger
den vilde tanke, at jeg nu er angst
for verden, ærkebispen, mulig frygter
grev Guido — ham, der laved disse løgne
og venter, de skal virke, vel — jeg frygte
for Guidos sværd! Lad Gud om det! Han hader
løgnen: lad ikke hende tro en løgn!«
Og det blev dag. » Arbejde vil jeg, tøjle
de dumme tanker. Gud ske tak, hun dog
er frelst for vanry; jeg har dræbt de røster,
der ellers var brudt ud i hvæs og kaglen
om hendes ædle navn. Ja, pligt er visdom;
og jeg har handlet vist.« Og dagen led.
Ved aften: »Men, når sejren nu er vunden,
tør jeg ikke vige fra min pligt som præst:
at bringe trøst og råd — som præst og ven:
hvor kan vi lade af at være venner!
Jeg vil gå og bede hende søge hjælp
ved kilden, — og for alting ej fortvivle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
