Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1130
1140
110
og så” et lys, først svagt men snart en flamme;
og ånde-vidner daled, stadig nye
i stigende sus; de fyldte mulmets øde
at vogte stridens veje; — til omsider,
da timens fryd og vånde måtte føde,
dæmred der noget hvidt i nattens mørke,
og det drog nær, blev mer og mere hvidt,
til det var hende, og Pompilia kom.
Det hvide skær var visselig hendes sjæl,
thi hendes legem var ét sort at se,
sortklædt fra top til tå. Hun talte ikke,
gled ind i vognen — som når mørke skyer
indhyller månen. »Ved San Spirito!
til Rom som vejen brændte under vognen!
Nå’ Rom — tag så mit liv som pant, jeg lønner
farten og faren til din sjæls begær!«
Det sagde jeg blot — sprang ind i næste nu
og sad hos hende, hun og jeg alene.
Og så gik flugten da, fra mulm til morgen
og dag og nat til dag og nat påny,
indtil den sidste dagnings rædsel. Herrer!
hvor kan jeg ligge rolig i min grav,
hvis ikke jeg får lov at vride hjærnen
dråbe for dråbe tør for disse døgn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
