Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1170
1180
1190
1772
med hvide hænder og det hvide åsyn.
Jeg tænkte: »Ja — nu véd jeg det; jeg fatter
mysteriets sjæl og kærne: sådan vågner
og venter to martyrer tyst i graven
med hånd ved hånd — som de fik lov at dø;
de bier på et tegn, som blev dem lovet,
til at stå frem, før domsbasunen skræmmer,
og gennem hele verdensløbet venter de
dommedag, men så trygt og uden bæven.
Jeg ligger sådan tryg og ængstes ikke,
fordi hun hviler ved min side.« — Dette,
véd I, er ikke elskov: det er tro,
følelsen af, at Gud er til og råder
over vor lave verden; det er det hele;
det er der intet ondt i. — Stundum drog hun
et sagte suk — det var, som fløj der stadig
musik om hendes mund, men daled ikke —
og brød en tavshed, der var også toner.
Da morgenen måtte komme, fandt jeg hende
med løftet åsyn vendt mod mig, og sjælen
forskede min af tvende store øjne.
Jeg svared dem: »For så vidt er I frelst.
Vi er kørt forbi Perugia — rundt om skoven,
ikke igennem, tror jeg. Hisset ligger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
