Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLER
som legemlivets flade vang derom
kun syntes egnet til at yde næring.
Et tårn, der kroner landet. Ak, vor sjæl
nåer kun til tinden for at dø af sult.
Thi derfra har vi set (og ej i drømme;
vi véd det, ævned ellers ej at se det):
der er en verden bredt omkring os, fuld 240
af ævne til at fryde; den er vor;
den lokker; og vor sjæl vil eje alt.
Men kødet svarer: »Ingen tøddel mer,
end før du steg derop at se dig ud;
du får endda des mindre som din møde
mindsker din magt.« Vi strider for at sprænge
naturens skranker for vor nydeævne,
vil øge livets kraft, forny dets olje,
hele, hvad sot og ælde hærged: nej,
vort liv kan ej få rum for al den glæde, 250
som sjælen ser og lokker livet mod. —
De roser i min have her et springvand,
hvor en najade smiler ved at se
den stigende fine stråles spæde bue.
Sæt, jeg fortalte hende: »Dette vand
er blot en tråd fra floden bag om bjærget«,
og gjorde nar: »tag du kun hele floden!«
Hun har sit tynde rør, hun ej kan bytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>