Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 25. Af H. P. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O
50
her er Tale, boer under det Himmelstrøg, Grottland er beliggende, hvor
der ikke kan være den Fristelse til Jndvandring, som man ellers strider
i Colonisationens Historie. Her er intet trovisk Clima, hvorunder det
er lettere at leve, ingen Jordbund, der saagodt som af sig selv, ikke
alene frembringer Livets første Fornudenheder, men endog kan skaffe
dens Dyrkere Velstand — Kulde og Savn af saamange Slags maatte
Jndvandrerne her underkaste sit3- en stor Deel af Aaret er her indhyl-
let i et natligt Mørke, og det er ikke Jorden, men kun det sarefulde
Hav, som her kan asvinde Naturens Rigdomme. »«
Hvad derfor ellers gjelder om de vilde Nationer, hvor Colonier
ere blevne anlagte, at de ere blevne fortrængte af indvandrende Event-
tyrere og Lykkeridere, er det lidet tænkeligt at vilde finde Sted i Grott-
land, hvorimod det forekommer mig langt mere sandsynligt, at den, som
der vilde soge Erhverv eller Rigdorn, kun maatte vente at finde dette
ved Hjelp af de Jndfodte, saa at det er antageligt, at der, og især
fra Begyndelsen, kun vil findes Enkelte, som vilde nedsætte sig der,
for ved større Etablissementer at benytte den indfodte Besolkning til
deres Foretagender
Jeg mener derfor, at de Pietets-Hetrsr)tr, som man bestandig vil
gjøre gjeldende med Hensyn til Grenland, turde være noget overdrevne-,
og jeg seer ingen Fare ved at forlade det hidtil fulgte System og at
give Samqvennuet med Gronland en storre Udvidelse end det har er-
holdt ellet· vil kunne erholde ved den Fremgangsmaade, der nu solgesz
thi det er dog vist klart, at Handelen, hvorledes man end indretter
den, saalænge den bliver under Regjeringeus Bestyrelse, aldrig vil
erholde det Opsving, som er at vente, naar den kan gives en friere
Afbenyttelse. Det ligger nemlig i Sagens Natur«, at en saadan Be-
styrelse, hvormegen Dygtighed og Retsindighed den end besidder, ikke
vil kunne handle med den Frihed, sont er en nodvendig Betingelse for
at benytte de Fordele, som tilbyde sig, og endnu mindre til at vove
Foretagender, hvis Udfald ikke forud lade sig beregne, og som kun
den dristige Foretagelses-Aand gaaer ind paa, da den Control og de
Former, hvilke den som en Statsindretning maa være underkastet, for-
byde saadantz og ligesaalidet ville de betydelige Udgifter kunne und-
gaaes, en saadart Bestyrelse altid ntedsorer.
Hvormeget man derfor end vil bestræbe sig for at resormere i
denne Henseende, skal det dog snart vise sig, at der saagodtsotn intet
er at udrette, og jeg er endog tilboieliiz til at antage, at man snarere
kan gaae for vidt ved at foreskrive en saadan Bestyrelse alt formange
Regler for dens Virksomhed, istedetfor at give den friere Hænder, saa
at den kart handle, eftersom Omstændighederne udfordre det, og over-
ladende saameget som muligt til dens Conduite, men naturligviis med’
det Ansvar, som man paalægger enhver Bestyrelse.
Jeg skal saaledes ikke sordolge, at jeg for en stor Deel anseer
Commissionens Arbeide sor at blive forgjæves, naar man bliver staaende
ved at rette paa det nærværende System, og at det ikke vil føre til
noget synderligt andet Resultat, end det, som er fremkommet af alle
tidligere Undersøgelser, og derfor bør man efter min Formening søge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
