Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 27. Uddrag af Rinks trykte Betænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
med aftagende Temperatur, næsten lige mod Nord. Der kan derfor
ikke være Tale om at dyrke Næringsplanter i Gronland Derimod
trives Qvæget ret godt t det sydlige Groktlaudz om Sommer-en har
det rigeligtFoder paa Fjeldeiie og passer sig faa godt som selv, Vanske-
lighedeir ligger kun i Staldfodringen om Vinteren. Græs, som groer
saa tæt, at det kan slaaes, findes kun sparsomt, og derfor koster det
megen Uleilighed at indsamle det nødvendige Vintersoder«· Naar det
ikke desmindre hedde1«, at Europceerne iGronland nu med Fordeel holde
Qdæ·es, da ligger dette alene deri, at de have den fornødne billige
Arbeidskrast dertil hos den gronlaudske Befolkning, at Europceerne ere
saa faa, og at de med Pradukterrie af Overgavlen kun skulle erstatte
de kostbare europceiske Fodevarer til deres eget Forbrug Denne Qvæg-
avl bæres altsaa ganske as Gronlaenderne, og følgelig af Sælhunde-
jagten, og den beviser intet direkte med Hensyn tileJiuligheden as at
etablerse Kolonister i Landet, som skulde leve af Qvægavleri og skaffe
Udsorselsprodukter tilveie as den.
Produkterue as Mineralriget ere specielt gjennemgaaede i et sær-
skilt Tilleeg, og er man derved kommet til det Resultat, at der findes
rigeligt as gode Steenkul tilForbrug iLandet selv, samt et Petr grovere
Miniralier, navnlig Blyant og KrpolithH der turde egne sig til Ud-
forselsprodukter, men forøvrigt er der hidtil endnu intet afBettjdenhed
opdaget; slige Produkters Asbenyttelse, om de med Tideit skulde findes,
vilde ogsaa kun blive Gjenstand for særegne Bevillinger, uden Hensyn
til Landets Beboelse og Beseiling i Almindelighed, og bor det fremfor
Alt erindres, at de maatte findes i stor Mængde og under usædvanlige
gunstige« Forholde her, fremfor i andre Lande, hvis de paa lignende
Maade skulde betale sig.
De fremmede Nattoners Hvalfanst iDavis-Stedet har altid været
drevet med Skibe fra Europa, og saaledes intet havt at bestille med
Ctablissementer paa selve Kysten Jngen af de mange hollandske og
engelske Hvalsangere, som i Lobet af hundrede Aar have beseilet disse
Farvande, have i den Andledning sogt at anlægge faste Etablissementer.
Dertil er denne Fangst, ved Hvalernes Forjagelse, i de sidste 20 Aar«,
sunket ned til en Ubetydelighed og kan snart ventes at blive ganske op-
givet. Den danske Hvalfangst dersteds er meest drevet ved Hjelp af
Gronlcenderne, sra Land as, men har neppe været til disses Gami.
Sællmudefangsten er som bekjendt Gronlands vigtigste Velstandst
kilde. Men man maa ikke forverle denne med den europceiike saakaldtf
Robbesangstz thi skjøndt denne drives af saakaldte Grenlandsfarere,
faae disse dog neppe engang Gronland nogensinde at see; Fangsten«
drives paa det store Hav, og fra Europa af, hvortil Skibene allerede
tidligt om Sommeren vende tilbage, og den har ikke det ringeste med
Gronland at gjerepuden den tilfældige Afbenyttelse as Navnet, for at
st-
««) Dette Mineral har senere, fornemmelig ved Hr. Thonrseiis Undersøgelser vundet
større Betydning for den teehnisie Chemi, dets Brydning er derfor bleveit Gjerr-
stand for en ved ham foranlediget privrrt Entreprise, som vistiiok i alle Maader
bør opmuntres og lettes.
17-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
