Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Privates Adgang til Grønland - 27. Uddrag af Rinks trykte Betænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
niets og det russiske Compagnies, under et strengt Asfondringssystem
have kunnet vedligeholde en saadan Conner. Hvad vil man da vente
stort af Grenland med sine faa og fattige Kystbeboere, halvt begra-
vet under evig Jis og begyndende, faa at sige først der, hvor hine
Lande ende?
De forste Opdagelsesreiser, som foretoges fra Danmark af, for at
gjenfinde de gamle Kolotiier i Gtonland, skete i Forventningen af at
man skulde træffe paa smilende og rige Egne. Man havde ganske
glemt, hvad de gamle Vikinger havde forstaaet ved et rigt og beboeligt
Land, og troede derfor, da man kun fandt skaldede Klipper og halv-
vilde Mennesker, at dette umulig kunde være det gamle Grunland.
Denne Troe vedligeholdt sig endnu til de seneste Tider og gav Anled-
ning til mange srugteslose Opdagelsesreiser J en lang Række aanr
opgave man ganske disse Erpeditionerz paa den Tid var det at Hol-
lænderne, i Forbindelse med deres Hvalsangst, dreve en regelntcessig
Tuskhandel med de Jndsodtez men uagtet de have kjendt og beseilet
Kysten fra det Sydligste til det Nordligfte, og uagtet de sikkert have
været betænkte paa deres Fordeel, have de dog aldrig forsøgt paa at
bosætte sig og grundlcegge faste Etablissementer paa Kysten. Et saadant
Etablissenteiit grundedes først as Egede og ndgik fra det reent htnnane
Limed, at udbrede Christendommen blandt de Jndfodm hvorhos han
fattede den Idee, at man, ved saaledes at være fast bosat i Landet og
have Leilighed til at indhandle hvad de Jndsodte i Aarets Løb havde
tilovers fra deres Fangst, kunde vinde Midler til Missionens Under-
hold. Men selv efter den Tid og medens Handelen var sikkret ved
Evtonopoh maatte Regjeringen understøtte Private for at beseile Landet-
og tilsidst seltt soi« bestandig overtage Handelen, for at sikkre dens
Bestaaen. Fot«s«t de seneste Aar have viist, hvor stort et Udbytte de
Judfodtes Productey naar det Hele holdtes sammen, kunde udbringes
til. Men den sueessive Foregelse as Udforselen fra Grottland har ikke
saameget sin Grund i en rigere Fangst, sont deri, at Gronlænderne,
ved at vænnes til fremmede Fornødenheder, navnlig Kasse og Brod,
og ved mere og mere over hele Kyststrrrkningen at faae Handelspladser
i deres Nærhed, have faaet Leilighed til at afgive en storre Deel af
deres egne Produkter, sont de i ældre Tid enten forbrugte selv eller
bortedslede· Hitte Pengesumcner have nu hendraget den private Spekula-
tions Liiie patt et Land, som Ingen tidligere bred sit; noget om, men
som Regieringen endog maatte betale private Entrepreneurer for at
handle paa.
Forfatterett har sluttelig tilfoiet endeel Betragtninger over hvad
der maatte blive en monopoliseret og administrativ Handels Opgave,
fremfor andre Handelssoretagenders. Haii tillader sig, i dette Uddrag
dertil at knytte den væsentlige Opgave som Formaal for en saadan Be-
styrelse, at adskille Administration fra Handel, at skabe en om end nok
saa simpel Retstilstattd blandt de Jndfodte, og henviser i saa Henseende
til et Forslag om Oprettelsen as en communal Besttyrelse i Gronland,
som vil blive optaget i denne Samling af Dokumenter vedkommende
Ordningen af de gronlandske Anliggender. Skulde sligt vise sig ganske
uudførlie3t, da maa dermed ogsaa Tanken om at bortforpagteHandelen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
