Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Sundhedspleien, Fattigunderstøttelsen m. m., i Grønland - 28. Kaysers Beretning om en Reise i Nordgrønland 1845, uddragsviis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67 zsk
Katheeheter, som ved at oplæres dertil itide kunde være blevet duelige
Præster.
Judtil Grønlænderne imidlertid have opnaaet en større Civilisatiotr
vil det være nødvendigt at forebygge Nøde11, saavidt som mueligt. Det
er vistnok meget hensigtsmæssigt, at man baade ved at forhøie Priseii
paa de gronlandske Produkter og forringe den paa de danske Varer har
fegt at forøge deres Velstand, hvilket allerede formeentes at have baaret
gode Frugter, skjøndt deri uindskrænkede Kassehandel tildeels havde neu-
traliseret de gode Virkninger. Hvorledes egentlige nye Erhvervskilder
kunde aabnes, er sikkert et vanskeligt Sporgsmaalz derimod kunde der
sikkert paa flere Maader gives de nuværende en storre Udstrækning
Saaledes har man upaatvivlelig gjort for lidet iHenseende til at for-
dele Gronlcenderne paa gode Fangepladser og forhindre deres Sammen-
hobning Ligeledes kunde Fangsten med Jisgarir paa passende Maade
opmuntres ved at sælge Garnet for en billig Priis. Til at foretage
nogen almindelig yderligere Forhoielse af Prisen paa Grenlændernes
Produkter og Forrnrgelse as den paa de indforte Varer, syntes der ind-
til videre ingen Grund at være forhaandenz derimod var det vistnok
onskeligt om man kunde skaffe billigere Proviantforter tilveie, hvortil
Kabliauen, som fiskes under selve Gronland, maatte ansees for meest
hensigtsnnessig Man kunde og bidrage til at formindske Nodeii ved
at modarbeide Gronlaendernes Lyst til at kjttbe unyttige Ting, og travlt-
lig ved at indskrænke Kassehandelen.
iaar en midlertidig Trang først virkelikz er tilstede, og den private
Hjelp ikke er tilstrækkelig maa den offentlige skride ind. Der- eristerer
ogsaa virkelig en A1·t Fattiglovgivning eller endeel Bestemmelser des-
angaaende, begyndendemed selve Landets Jnstrur; men disse Bestem-
melser, som tildeels have modsagt hverandre, ere alt for usikkre til
at kunne afgive en fast Nettesnoer for, hvorledes Vedkommende igivne
Tilfælde have at forholde sig. Usikkerheden ligger navnlig i Spørgs-
maaleiie om, hvorvidt llnderstottelsen skal ydes som Laari eller som Gave,
om Kolonibestyrerue eller Handelen skulle bære Ansvar-et for Gjeldeir,
om der skal gjores Forskjel paa den større eller mindre Trang i de
forskjellige Huse o. s. v. Det var derfor af yderste Vigtighed, at alle
hine Bestemmelser afløstes ved eri saft Fattiglov, og formeentes det rig-
tigst, at denBestemmelse iLandets almindelige Instrur lagdes til Grund,
at Gronlcenderne i Trangstid skulde understøttes i Forhold til Tran-
gens Størrelse i de forskjellige Huse, og at de, som Jntet kunde er-
hverve skulde understøttes med Almisse, de Øvrige ved Laan. Det
maatte overlades til Kolouibestyrernes subjektive Skjønne at bestemme,
naar i det Hele Understøttelse skulde uddeles, og naar den skulde skee
i Form af Almisse, eller naar i Form af Laan.
Alt det For-omtalte vedkommer den almindelige Sundl)edspleie, for-
saavidt det gjælder om at bortfjerne de skadelige Aarsager, som influer·e
paa Snndhedstilstandenz dertil komnrer nu sluttelig selve Lægehjelpen»
Det er i saaHenseendr alt foi« aabenbart, at der findes for faa Læger,
og at den Udflugt, at det er paalagt de iLægevæsenet aldeles nkyndige
Handelsbetjente, i Tilfælde as Lægens Fraværelse at yde den Hjelp de
kunne og afsatte Sygelister, næsten er værre end slet ingen. Man
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
