Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Principerne for Handelens Førelse og dens Forhold til Statskassen - 44. Af Swendsen og H. P. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
l-
112
i For sortsidede og spraglede Sælskind 12 Sk. pr. Stk»
og for ordinære 6 Sk. pr. Sik. Denne Priis blev i Aarene
1811, 1813 og 1817 efterhaanden fordoblet, dog at der gjor-
des Forskjel paa den bedre og den ringere Vare, men sidett
l 184lt har Tartett været: for et sortsidet og spraglet Sælskind
30 Sk., for et blaasidet22 Sk. og for et ordiucert ligeledes 22 Sk.
For Rensskiitd sattes ikke Tart ved Justruren, men
i 1790 beftemtes den til 2, 3 Ti 4 Mk. pr. Stk., efter Skin-
denes Stori«e1se, hvilke Priser vare gjældende indtil 1826, da
de nedsattes til 48 Sk., 36 Sk, 24 Sk., 18 Sk.
Fot« Ræveskind, bedste blaae 32 Sk. og for bedste hvide
16 Sk. pr. Stk. Disse Priser under-gik i Aarenes Løb nogle
Forandringer, indtil i 1831, da de nugjældende Tarter fastsat-
tes, nemlig: for 1ste Sort blaae 1 Rd., for 2den Sort 72
Sk.; for 3die Sort 48 Sk; for 4de Sort 24 Sk; for bedste
Sort khvide 32 Sk.; for 2den Sort 24 Sk.; for 3die Sort
12 S .
For 1 Pund ureen Edderdunn efter Dunens Beskaf-
fenlsed 16 Ti 20 Sk,, hvilken Priis ikkun bar varierer ubetyde-
ligt, indtil den i 1826 bestemtes til 24 Sk. pr. Pd. for begge
Ytnspeetoratetx
.Det skal, for at undgaae Gjentagelse, blot her bemærkes,
at efterhaanden som de forhoiede Vriser, især- paa de 2
vigtigste Artikler, Spæk og ordincere Sælskind, indtraadte,
maatte lHandelens Forpagtelfer i Henseende til GronlandsFor-
syning, forholdsviis blive forøgede Hvorvidt det tor antages,
at Priseriie kunde være end yderligere at forhoie, vil fremgaae
af den nedenfor afgivne Betænkning om Handelens Penge-
væsen, og Spørgsmaalet maa derefter formeentligen besvares
«oenægtende.
Soirt eit nærmere Forklaring for Handelens Vedkommende,
kan det dog maaskee findes passende, paa dette Sted at tilføie,
at det ei alene vai« Gronlændernes forøgede Evne til at gjøre
frorre Judkjob, der forvoldte Handelen flere Udgifter, men Løs-
ningen af det ovenfor omtalte Baand paa Omsætningen med
Gronlanderne virkede ei heller lidet i samme Retning. Af den
Grund igieri at optage disse eller andre Indskrænkninger kan s
der, navnligen med Hensyn til Gronleendernes Udvikling, dokf
vel neppe være Tale om, skjøndt der paa den anden Side,
naar hensees til Gronlands Beliggenhed og øvrige Forhold,
vistnok kan indvendes meget imod, at Judfodte efterhaanden
væniiiss til at ansee flere europceiske Varer, isæ1« Fødemidler,
fotti Nodvendigheds-Artikler, medens det Naturligfte og i paa-
kommende Tilfælde Sikkreste for dem dog maatte være, at de
hovedsagentlig kunde, uden alt for stort Savn, lade sig noie
med hvad deres Fodeland frembringer. Derfoni Grenlænderne
under den forrige Krig havde været vænnet sont nu, vilde de
have lidt uhyre Savn formedelst Communicationens Spærring.
Hvad iøvrigt angaaer den ligeledes ovennaevnte Forskjel
- k- — qj-.—.——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
