Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Principerne for Handelens Førelse og dens Forhold til Statskassen - 44. Af Swendsen og H. P. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Som, deels ved Renterne af Fondens suecesstve opsamlede Beholdninger.
De 2 sidstncevnte Fonds ere opsamlede deels ved Renten af Obligationer
for Overskud og deels ved den sædvanlige Procent af Leverandeurernes
og Kjoberires Regningers Belob. «
Af Assurancefonden var anlagt i rentebærende Activer,
til Belob ............................... 197,196 Rdlr.
af Pensionsfonden ....................... 11,200 —-
e.. 208,396 Rdlr.
der, som ovenfor berørt, i Begyndelsen af Aaret 1850 bleve afgivne til
Departementet for Statsactiverne.
Det hidtil Omhandlede angaaer i det Væsentlige de Handelen
paahvilende Byrder og disscss successive Forogelse, med Henpegning til,
at ikkun Lidet kan haabes besparet i Fremtiden, men at Endemaalet
for Forogelsen end ikke tør ansees for naaet. Det var at ønske-, at der
kunde henvises til en tilsvarende, ligesaa sikkert tiltagende Fremgang af
Handelens Jitdtægterz men Saadant er ikke Tilfældet, da Alt i
saa Henseende næsten er afhængigt af en stigende Production og af
gode Priset paa de gronlandske Vareis — to Betingelser, paa hvis
Fremkomst ikkuii ganske tilfældige Onisteendighoder have Judflndelse.
Vel har Productionen i en ikke kort Række af Aar, paa enkelte Und-
tagelser nær, været i Tiltagende; men at stole derpaa tør man saa
meget mindre, som den i Sydgronland allerede synes igjen at være i
Aftagende, og man troer at være kommen til den Erfaring, at de for-
hoiede Taxtei· paa Spæk og Skind og det sriere Salg af europæiske
Varer ikke have ansporet Gronlænderne synderligt til yderligere An-
strængelser, saa at det vel maa antages, at deri storre Produetioii nu
fremfor tidligere for største Delen hidrører« fra bedre Fangeredskaber og
fra Populationens Forogelse. Det turde maaskee ogsaa, paa flere
Steder, væt«e rigtigst ikke at forcere Fangsten af Sælhunde, Rensdyr,
m. v. altfor meget, da deres muligen derved bevirkede Udebliven eller
Ødelæggelse kunde volde stor Ulykke for Beboerne og følgelig ligeledes
Tab for Handeleti. —— Priseriie paa Tran i de 3 Aar 1846, 1847
og 1848 kunne tjene til at advare iinod at gjøre Regning paa stadig
godt Marked her sor det gronlandfke Hovedproduct, da Priserne i alle
disse 3 Aar vare meget lave, og Productet var til en Tid endog næsten
uassaetteligt. Det bør imidlertid indrommes, at Handelens mindre hel-
dige Status, i bemeldte Aar, ei alene bidrorte fra den her nævnte
Omstændighed, men tillige, og meget væsentligt, derfra, at der isamme
Aar fordredes overordentlig store Udsendinger til Gronlandz og det er
netop den Omstændighed, at Handelens Bestyrelse kun i ringe Grad
tør lempe Udsendiugen efter Kassens Leilighed, der gjør det særdeles
vanskeligt at moderere Udgiften efter Jndtcegten.
Vil man, efter hvad her foran er forklaret, opkaste det Spørgs-
maal, om det er muligt, endog blot til11ærmelfesviis, forud at ealculere
Handelens Jndtcegter og Udgifter, da vil Svaret neppe blive bekræf-
tende. —— Naar man imidlertid, saavidt muligt, har gjort sig det klart,
hvilke Byrder der paahvile Handelen og under hvilke Forudsætninger
M-— »-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
