Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Principerne for Handelens Førelse og dens Forhold til Statskassen - 49. Nærmere Oplysning angaaende Handelens Trang til større Driftscapital, as Swendsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
clk
·-s’ 137
bruger et ligestort Skibsrum og desaarsag efter Omstændig-
hederne maa bruge 1 eller 2 af dett fceroeske Handels Skøit-
nerter og undertiden Major Sass’s Brig ,,Titus«-; men
det ikke kan ventes, at private Skibsrhedere, naar Beseilin-
gen idet Hele overdroges til disse, Vilde holde i Beredskab
et Antal Skibe netop af en saadatt Drcegtighed, som hvert
Aar svarede til lHandelens Behov. ——— Jeis troer her endnu
at burde berøre, at deri Udsigt til at kunne benytte Skibene
sont gaae til Grønland, til andre Farter i samme Aar, er
i den Grrtd usikker, at den private Skibstheder neppe vilde
tage betydeligt Hensyn hertil ved Fragtaceorden med Handelen.
Handelen, skjondt dens Driftseapital blev formindsket ved
Forslarzets Jvaerkscettelse, dog i det Mindste risgverede at
lide et forholdsviis langt storre Pengetah Naar Handelens
Varer skulde transporteres paa fragtede Skibe, vilde man
ikke undlade at tegne Assuranee paa dem; allerede derved
fik man en sikker« Udgift af over 12tltlll Rdlr. om Aaret,
istedetfor den usikkre, iTilfaslde afForliis Jeg tvivler der-
hos paa, at man vil opnaae at faae sragtedeSkibe for den
Betaling, somHandelen har sine egne for; det er ialt Fald
meget usikkert. Jeg skal kun bennerke, at man i 1846
maatte give ikke meget langt fra det Dobbelte-, og at der
aldeles ikke kan tages Hensyn til den lidet lavere Fragt-
end Hattdeltsris, der oftere er betalt for MajorSasss Briis
Times, da det er et meget gammelt Skib og kun er" gaaet
til de Colonier, ved hvis Beseilinger i Almindelighed ingen
Hindringer mode, hvorimod, saavidt jeg veed, endnu aldrig
noget privat Skib har vteret fragtet til de vigtigste, men i
Henseende tilBeseilingen vanskeligste Colonier: Julianehaab,
Omenak og Upernavik.
Naar det forovrigt i Plenarmodet faldt Yttringer om,
at der findes Mangler ved Gronlands Beseiling, navnligen
at Chronometer ikke anvendes, og at det« i tidtnaevnte Be-
tænkning er fort Beklagelse over, at der ikke haves et Mos-
kyndigt Medlem i Administrationen, da maa jeg, hvad det
forste Punkt angaaer, kun erklære, at virkelige Mangler,
naar de maatte ncevnes, ville blive afbjnlpne, saavidt det
staaer i Administrationens Magt, men at jeg anseer Art-
vendelse af Chronometer paa denne Fart deels at medfore
en unyttig Udgift, deels endog at kunne vcere farlig. Jeg
skal nemlig tillade mig at gjere opmærksom paa, at Vanske-
lighed ved den gronlandske Seilads egentlig kun er tilstede
iDavisstt«ædet ot; Bassinsbugten, men hvor vedkommende
Skibsforere og Styrmcend dog vistnok gjore rettest i at stole
paa deres Erfaring tilLoealiteterne fremfor paa Beregninger
efter Chronometret. Saavidt jeg veed, var Brigar’11»Prinds
Christian« det forfte af Handelens Skibe, som havde Chro-
nometer otnbord, men det forliste ved Risktsl imellem Hol-
steinborg og Egedesminde. uagtet Instrumentet betientes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
