Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 52. Om Manglerne ved Understøttelsesvæsenet i Grønland, af Rink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
tidligt op, og mart vilde snart være ligesaa nær. Brodsaderie
vilde til de samme Tider, som ellers, være den sidste Tilflugt-
som alles Olire vare rettede paa. Grottlcenderne vilde der-
for ogsaa paa denne Maade tabe den Selvstændighed og
Forsynlighed, de endnu besidde, hvorpaa et staaende Exempel
haves i de Steder, hvor Handelen eller dens Betiente have
drevet megen Garnfangst eller Fiskeri, hvorved Gronlasnderne
brugtes som Arbeidere og fødedes med Affaldet. Jezf vil som
et saadant anføre Lichtensels ved Fiskeriursset, hvor jeg i
Sommeren 1852 saae det forfærdeligste Billede paa Usselhed
og dyb Elendighed. Saavidt mig bekjendt boede der her 176
Mennesker; de eiede ikke eii Katrebaad, ikke et Teltz Nogle
as dem vare fulgte med andre Gronlaendere paa Sonnnerreise,
men Storstevartett var blevet paa Stedet. Et Par Fami-
lier havde hængt et Par gamle Skiiid op, som skulde forestille
et Telt, de ovrige havde hist og her gravet sig Huler i deri
store Dynge as Veeti, Snavs og Erkremeuter, som omgav
de neppe kjendelige Huse, sogende Lty mod Veirliget under
gamle Skindpjalter, Græstor«v og Snavs. Fiordens Rigdom
paa Fisk og den ivisse Aar rige Garnfangst, som afgav
en stor Mængde Selhundekroppe, have i Aarene-I Lob holdt
Livet i disse ulykkelige Skabninger-, og da Coloniens vigtigste
Produkte1« er Tersisk, fattes der ikke Midler for Handelen til
i Nodsfald altid at underholde dem om Vinteren med Fode-
men det turde være vanskeligt at sige, om denne Understøt-
telse nu er nødvendig til at holde dem ilive eller om den ud-
gjor en væsentligtHindring for at de nogensinde kunne hæve
sig. Det maa nu vistnok ikke glemmes, at de tydske Mit-Kno-
naerers Tilboielighed til at sammenpakke Gronlanderne tillige
har virket skadelig her, men ogsaa de Pladser, paa hvilke
Hvalfanzsst er bleven drevet, afgive endnu Exempler paa no-
get Lignende.
2) J Henseende til Uddelingen burde der forslkkivcs
bestemte Regler, og ikke Alt være overladt til Vil-
kaarlighed, som nu er Tilfældet. De1« burde fastsættes,
hvad der skulde forstaaes ved Misfangst, istedetfor at, som nu, en
Vinter, der ved Julianehaab ansees sor særdeles god, ved God-
havn vilde ansees for meget uheldig, oss allerede kræve Under-
derstottelse i November Maaned. Man kunde saaledes vist uden
Fare fastsætte Tider, til hvilke al Uuderstottelse var ligefrem for-
budt. Man burde sondre mellem de Gronlaenderty som ikkun under
stor og almindelig Misfaugst, eller slet ikke segte Hjælp, men
tvertimod hjalp deres Landsmænd, og dem, som jævnlig vare til-
bøielige til at soge Hjælp og Laan, og burde hine af og til op-
muntres og belonnes. Man burde endvidere have aarligt Tilfyn
med de forskjellige adspredte beboede Pladsers Hjælpekilder og omi-.
nomiske Tilstand, hvorunder Spoi«gksmaalet om Muligheden af
Hungersdod paa sine Steder tillige vilde være indbefattet (thi man
behøver vist ikke at indpraente Nødvendigheden af hjælpe i slige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
