Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 57. „Om Grønland i Fortid og Nutid“, en Betænkning af Inspekteur Holbøll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Hvad Klædedragten angaaer, da er denne ogsaa meget forbedret;
thi fandtes der 1822 neppe een blandt hundrede Jndfodte, som brugte
Linned, saa sinder man nu, naar man ikke regner Brodremissionens
usle Gronlændere med, neppe een blandt 1000, som ikke bærer« Linned.
Hvormeget dette bidrager til Reenlighed, og denne til at odelcegge Utoi
og forhindre Hudsygdomme, er indlysende.
Eti betydelig Indflydelse paa Huusholdningen, hos Handelens
Mandskab, har ogsaa den Omstændighed havt, at de fleste Overbe-
tjente ere gifte med danske Damer; ei alene have disse opdraget mange
unge Gronlænderinder, som senere ere blevne gifte og have bragt Reen-
lighed og Orden som Medgift; men næsten aarligt hjemtager en eller
anden Familie en indsodt Pige for eet eller to Aar, og hun bliver saa-
ledes bekjendt med et civiliseret Folks Levemaade. Det er beundrings-
værdigt, hvor let en Gronlænderiude, som har været eet eller to Aar
iDanmark, atter vænner sig til de groulandske Fodemidler, men det er en
sjelden Undtagelse-, at saadan en Pige vænner sig til det gronlandske
Svineri. Eii Pige, som flere Aar har været hos en dansk Familie
eller har opholdt sig i Danmark, er dertil et saa sogt Parti for en
indfodt Ungkarl i Handelens Tjeneste, at det sjeldent lykkes en Fanger,
der ogsaa foretrækker en saadan Visse for dem, som ene have faaet
nationalOpdragelse, at faae enSaadan til Kone. Dette turde maaskee
tjene til Beviis for, at Gronlænderne ei alene ere modtagelige for
Dannelse, men endog sætte V1·iis paa denne.
Htsad Productionen angaaer, da maa Holboll beklage, ikke at
være i Besiddelse af saadanne Optegnelser, at han kan give et nøiag-
tigt Billesde as, hvad denne var 1828 og er bleven 1855, men det vil
være tilstrækkeligt, naar han gjor opinaerksoint paa, at Productiouen
18ö3, sont alle betragtede som overmaade slet, vilde være anseet som
overordentlig stor 1828z at han, for at vise Ønskeligheden af at etab-
lere et Udsted i Julianehaabs Distriet, 1829 skrev: at dersom dette
Udsted blev etableret, da kunde man haabe, at Productionen hvert Aar
snarere vilde være over end under 1000 Tdr, Spæk, medens man nu
anseer denne Colonies Producter som ringe, naar der ikke er over
2000 Tdr.; at Godthaab 1828 blev anseet som den sletteste Coloni,
der sjelden gav 1300 Tdr· Spæk, medens den nu aarviis bar 800 Et
1000 Ter og er den tredie i Rangenz at Holsteensborg, som 1828
aldrig havde 100 Tdr. Svæk, naar der ingen Hvaler fangedes, nu
aarlig giver 300 ei 500 Tdr. uden Hvalfangst o. s. f.
Haifangsten giver ikke meget stort Udbytte, men dog altid 200 ei
400 Tdr. Tran aarligt, medens den 1828 neppe gav 20 Tdr.
« Fiskeriet er «i god Drift og forsyner Sydgronland med det Nod-
vendige af Torfisk til næsten ene hermed at ashjeelpe al Trang mellem
Gronlaenderne, naar man kan komme til dem paa deres Vintetpladser.
Rensjagten er, til Skade for Grenlænderne, meget aftaget; Directio-
nens Bestemmelse, da Jagten var paa det Bedste, at nedsætte Prisen paa
Rensskind med 250-o, har ikke bidraget lidet hertil. Denne Nedsættelse
iPrisen skete uden hertil at erhverve en Kongelig Resolutioir, som
fandtes nødvendig for at forhøie Priseii paa Salskind 20 ei- 250J0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
