Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Haab i den tidiige Ungdom , og dommer Andres Blod-«
vjertigbed efter sin egen.
Det Huus, jeg kom til , laae ved »Iimgsernscieg«
og var overmaade precgtigt En Tjener i Livree spurgte
om mit Navn og gik ind for at melde mig. Mit Mod
sank betydeligt ved Snnet af den Eleganee og Fornemhed,
sont omgav«mig. Hvor nng man ee, hvor ubekjendt med
Verden , saa sorsaerdeo man dog ved dens Rigdom og
Herlighed, naae man nærmer sig disse som den Bedende»
En indre Stemme lærer os, at et menneskekjcrrligt Hjerte
altfor sjeldent er at soge i disse Omgivelser. Tjeneren
kom tilbage og sagde — som mig syntes , med en listig
Miiie — at lians Herre var tilstede og vilde modtage
mig. Min gamle Ledsager forlod mig nu, og med ban-
kende Hjeite fulgte jeg Tjeneren gjennem flere Værelser.
Endelig aabnede han en Dor og bad mig træde
ind; men hvad skildrer min Forbauselse, da jeg saae , at
jeg befandt mig i et beelt Selskab af Herrer, som sad
om et Frokostvord, besat med Fade, Glas og Flasker.
Ganske forstenet blev jeg staaende ved Doren. Den gamle
Huusberre bød mig komme nærmere og befalede Tjeneren
at sætte en Stol til mig ved Siden af hans. »Naal«
sagde han, »mit smukke Barn! min lille Guddatteri bvad
forskaffer vort Mandsolkeselskab den Ære af M UUE
Dames Nærværelse!« ·
’ Allerede denne Tiltale var ikke skikket til at oplive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
