Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
: j-»,- - -! «- » » ·—- Ps — 4 tsv kfw s«:l«. RL
17
Ferdinattdk Maa jeg ellers for tiende Gang bede dig
om at slippe dit De. Naar vi sees igjen, saa siger du
ikke andet end Du til din Onkel, ligesom Claudinez
hende bar jeg da faaet asvcent med de gammeldags
Noder, som ikke passe til vore Tider .. . Ja jeg veed
nok, din Fader kan ikke lide, du siger Du til mig, men
jeg kan ikke lide, du siger De, og det er mig det an-
gaaer-. ·
Med disse Ord gik hanud af Døren. Da de
to unge Mennesker nu bleve allene, sagde Ferdinand
med høi Latter: »Gid jeg kunde bære Hjelm og Sværd
og følge en Frihedsheltl dig for Erempeli« Mig! Jo
jeg takker! J falske Fruentii1mier! Jeg veed nok, hvem
kn mener.
— Aa Snak! Hvem skulde jeg mene?
—- Skal jeg nævne hans Navn? Er den blotte Lyd
dig en sod Musik? det er ogsaa et ret velklingende Navn,
altid smukkere end Tkois oeuks eller Deux sous eller
deslige.
— O Ferdinand, jeg beder dig!
—— Naa Herregud! troer jeg ikke ordenlig, atTaa-
rerne komme dig i Øinene. Det er min Tro alvorligt
fat med dig. Naa, min søde Claudinel vær ikke vred!
Du skal have en oprigtig Fortrolig, en sand og taus
Postillon d’amour i mig. Jeg gaaer i Ilden sor dig
og den brave Lusard. Beed du vel, at jeg allerede
To Tidsaldre. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
