Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
O
O
O
s—CMd ·» Tak-I O
c
sk-
—
. «-
LHDLYHI ;- EZIYIPKCX M—« « ".
Om
ud
— Kjære Eleonorel De gjør mig paa eengang lyk-
salig og ulyksalig. Vilde De ønske , at jeg afbrød vor
Forbindelse, at De ikke mere saae mig?
— Ak nei! jeg vilde henvisne som en Blomst uden
Sol, naar jeg ikke oplivedes ved Synet af Dem og
Visheden om Deres Hengivenhed Gud tilgive mig!
Jeg beder ham daglig derom De sinilerl Ak De
forstaaer ikke . .. Det er mig umuligt ganske at bort-
kaste Det , som fra min tidligste Barndom er mig ind-
plantet, som er opvoret med mig, og netop i denne
min sildigere og bedre Tid ere disse Tanker komne mig
nærmere. Jeg veed ikke, hvorledes, men jeg kan ikke
fjerne dem.
—- Det skal De ikke heller, det klæder Dem godt.
J dette Øieblik kom Grossereren hjem med to af
sine Venner, som Begge tilligemed Advocaten skulde spise
til Middag med Familien. De Indtrædende havde alle
Tre en saa besynderlig Mine, at saavel Fruen som
Claudine, der i det Samme traadte ind, sindsede og
neppe turde spørge De fik heller ikke Tid dertil, thi
Grossereren udbrød strax: Har J allerede hørt den
grwsselige Nyhed? Robespierre er saldenl Tænk hvor
rædsomt! Han er guillotineret. Hvad siger De, Dalund?
—— Aa, jeg siger, at Guillotinen og han vare blevne
saa intime Venner, at det var rimeligt, at den ikke
kunde undlade at slutte ham selv i sm Favn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
