Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyqkk «-
- .-"«··;I MPKtT
i
41
· OMVJYZCCI O Psssx
46
devcerende. Claudine gik taus og bleg med de Øvrige,
Ferdinand gik hen til hende, lagde hendes Artn i sin,
og hviskede: Du her! stakkels Claudine! Tro mig, jeg
har tænkt paa dig under alt Dette.
Medens nu Lægeii og de andre Mænd vare be-
skjæftigede med den Saarede, lukkede Claudine sig inde
i sit Værelse og søgte at fatte sig. Der var dog endnu
Liv, altsaa dog ogsaa Haab. Den Elskede var bragt
til hendes Hjem, det var en stor Trøst.
Nu bankede det paa hendes Dør og Ferdinand
traadte ind med et smilende Ansigt. Gud skee Lov!
Saaret er ikke dodeligt· Vor gode Docter har det
bedste Haab. Vor Patient skal blot have Ro og Pleie.
Jeg ilede for at bringe dig denne gode Tidende.
Nu brast Claudine i Graad, him foldede siite
Hænder og udbrod: »O Gud! jeg takker dig!« Ganske
umiddelbart kom dette Udbrud fra hendes fulde Hjerte,
og tiltrods for hendes ovenanfoi«te Yttringer, maatte
hun, sig selv halv ubevidst, bøie sig for Tanken om et
naadigt Forsva, en Tanke, fra hvilken dog ingen Tids-
alder og intet Menneske ganske kan løsrive sig.
Da Familien nu kom noget til Ro efter den Be-
vægelse, som denne Begivenhed havde foraarsaget, blev
mati endelig efter megen Parlementering enig om de
Forholdsregler, der skulde tages til den syge Gjæsts
Pleie. Grosserercn kunde ikke og Madame Baller vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
