Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
dighed og Fornøielse i sit Ansigt, der aldeles gjenkaldte
Ferdinand hans Ven fra fordums Dage-
Da den opvartende Tjener ved Desserten havde
forladt dem, sagde Lufard: Siig! Er der ingen Erin-
dring der vaagner hos dig ved denne lille Decoration,
jeg her har indrettet? Jeg vilde give en Mindefeft til
Ære for en af mit Livs skjønneste Aftener, som jeg
tilbragte i dit Selskab paa det mig altid dyrebare Land-
sted paa Strandveien. Erindrer du den? Denne Aften
er deilig, ligesom hiin. Maanen skinner gjennem Løvet,
som dengang. Lysene brænde stille her paa Bordet-
Blomsterne ligge duftende ved Siden, men hvilken For-
skjel! de ligge adspredte, ikke bundne i skjønne Krandse,
vi kunne ikke krandse vore Hoveder med dem, de falde
fra hinanden, som Ungdommens blomstrende Haab.
Vi vare dengang Tre! En Plads er tom. —
Hans Stemme vidnede om hans indre Bevægelse-
Han fyldte Ferdinands Glas og sit eget, og sagde:
Til Minde om din Coufine, den indtagende Claudinel
Med Glæde greb Ferdinand sit Glas og stødte
det mod sin Vens. Efter en lille Pause sagde han:
Du har da ikke ganske glemt Claudine?
Nei! svarede Lusard med et meget forandret Ud-
tryk: Det var rigtignok hende, som glemte mig forst-
ja meget snart.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
