Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
k Qs’·««·70 Isk : » xs Des- U ,x»»-«7"7-«. ;——.,
173
——— Hvad vil du sige, hvis det er Sandhed?
— Hvad jeg vil sige? For mig til hendes Fødder!
Hjelp mig at betle om hendes Tilgivelse! Gjør mig til
det lykkeligste as alle Mennesker!
Og som sagt, saa gjort. Jkke mange Dage efter,
da Claudine en Aften sad ene og sorgmodig under
Kastanietraeet, saae hun Ferdinand stikke Hovedet ind
over Havegitteret, og inden hun kunde besinde sig, laae
Lusard for hendes Fødder. Han bøiede sig dybt til
Jorden, tog Fligeit af hendes Kjole, trykkede Sommen
til sine Læber, og udbrød med taarefulde Øine: Saale-
des sagde jeg Farvel, saaledes kommer jeg tilbage, til-
bedende dig mere end nogensinde. Kan du tilgive mig?
Hvo, som nogensinde har oplevet et saadant Gien-
syn, veed, at det, som en Forsmag paa den fjerne
Salighed, har Ord, som ingen Tunge kan udtale.
Ferdinand havde strax begivet sig bort, og ilede sor at
opsøge den lille Charles, da han netop saae han1 komme
over Engen og nærme sig Huset med sin lille Kriger-
skare, for hvilken han gik i Spidsen, omgjordet med sit
trefarvede Skjærs, og med høi Røst istemmende Marseil-
laisen, hvis quvced Choret gjentog efter bedste Evne.
Lusard sprang op ved den uventede Lod as denne
Sang. Claudine viste taus med Haanden paa den
lille Ansorer. Den henrykte Fader lob sin Søn imøde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
