Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L4K««T·K«««—TCRT : »k’s«t’ks«»—4y— LEYD —
207
at en Tilbeder vilde indfiiide sig paa Hieinveien for at
betragte i Nærheden og høre et Par Ord o. s. v., du
kan nok selv tænke dig saadant Noget, som klinger præg-
tigt, men som man jo nok tilforn har læst og hørt.
Frøkenen kom ind idetsamme, og Brevet foer under
Bordet fra Haand til Haand hen til Line igjen. Dit
kaii nok begribe, at vi længtes efter at komme paa Ga-
den. Vi saae Ingen, som vi kunde antage for Brev-
skrivere11, vi gik langsomt og speidede til alle Sider,
uden at see Nogen, men da vi kom til Hjørnet, sprang
pludselig, ikke een, men tre elegante unge Herrer- frem
fra en Krog bag Plankevcerket, som staaer der. Den
Eiie løb lige hen til Line, den Anden til Sophie og ——
hvad mener du? — den Tredie til mig. Det var
rigtig et meget smukt Menneske med deilige sorte Mon-
stacher og et lille Fipskjaeg. Han var særdeles galant
og sagde mig tusinde Artigheder.
— Bevaresl Og du?
— Aa jeg hørte paa ham og svarede kun et Ord
nu og da. Han fulgte mig lige ind i vor Port, og
bad meget ydmygt om at turde møde mig igjen imor-
gen, og da jeg tovede med at svare, rev han min ene
Handske fra mig, til et Pant, sagde han, som han bad
om Tilladelse til at maatte giengjcelde med en lille
Foræring.
Mariiine taug lidt. Derpaa tog hun Søsterens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
