Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
Arnold afbrød ham leende: Men saa er De idet-
mindste en bogforende Mand-.
—· Ja, det var ikke godt andet. Men jeg vilde
sige: Naar jeg engang imellem har Tid og Leilighed,
saa er det mig en stor Vederqvægelse at tage . ..
En Priis Tobak, sagde Arnold, paany afbrydende.
Commerceraaden vedblev uden at lade sig forstyrre:
en god Bog, og det har mangengang, naar mit Sind
har været tungt, opmuntret og trøstet mig, og derfor
er det min Mening, at man bør være Den takneinme-
lig, der saaledes forskaffer os en god Time.
Nei, svarede Arnold, er Bogen betalt, saa har
De Intet at takke for, men har De derimod laant den,
saa er det en anden Sag, iscrr hvis De bruger at ryge
Tobak under Læsningen
Fruen loe og syntes at more sig over disse sidste
Ord. Lusard vendte sig til hende og sagde: Det er eii
besynderlig Tone, som den unge Herre tillader sig mod
Deres Mand.
Han sagde disse Ord sagte, men Fruen udbrød
høit med Latter: Herregud! Kaii De ikke høre, at det
er Jronie?
Jronie! gjentog Lusard forundret.
Hvad er det? spurgte Arnold: Forstaaer Hr.
Montalbert ikke Jronie? Den, jeg bruger, f. Er.?
— Nei, jeg tilstaaer, at det er en Jronie, jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
