Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Kjærlighed, at dit saaledes vil ligesom bortgive mig?
Du elsker mig ikke længere, thi ellers vilde du itke
glemme min Smerte ved dine grusomme Ord. Nei,
du elsker mig ikke, du offrer mig til din Stolthed.
— Ak, Mariane! skal jeg endnu tomme den bittre
Kalk at være miskjendt, misforstaaet as dig?
Den unge Mand drog Veiret dybt. De taug
Begge. Endelig sagde han med kjendelig Anstrengelse:
Fremtiden staaer i en høiere Haand. Der er en evig
Retfærdighed, den vil belonne dine stille Dyder, det er
ikke muligt andet. Men jeg maa ikke sorspilde dit skjønne
Liv. Det maa saa være, jeg er kommen sor at sige
dig det: Du er fri! jeg løser dig sra alle de Baand,
der bandt dig til mig! Her er din Ring! giv mig min
tUbage!
Lusard saae, at den unge Mand drog en lille
simpel Ring as sin hoire Haaiid og rakte den til Ma-
riane, der skjod hans Haand tilbage og sagde med en
Stemme, der tydelig kæmpede med Graad: Nei, jeg
tager den ikke tilbage. Jeg vil ikke paatrcenge mig en
Mand, der ønsker at bryde vortBaa11d, men min Ring
vil jeg aldrig see mere, du kaii kaste den i Havet,
naar den sidste Skygge af vort Fædrelands Kyster sor-
sviuder for dine Øine. Heller ikke giver jeg dig din
tilbage. Skjult som min Kjærlighed har jeg baaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
