- Project Runeberg -  Gullivers Rejser til Lilleput og Brobdingnag /
96

(1878) [MARC] Author: Jonathan Swift
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9(5

ligere var Straffen og des mere uskyldig den lidende. Med Hensyn
til mig selv må jeg imidlertid tilstå, at da jeg aldrig var bleven
bestemt til Hofmand hverken ved Fødsel eller Opdragelse, var jeg en
så dårlig Dommer i disse Sager, at jeg ikke kunde opdage nogen
Mildhed eller Begunstigelse i denne Dom, men troede (måske tog jeg
fejl), at den var mere streng end mild. En Stund tænkte jeg på at
lade Retten gå sin Gang; thi om jeg end ikke kunde negte de
Kjendsgjerninger, som anførtes i Artiklerne, håbede jeg dog at kunne stille
dem i et formildende Lys. Men da jeg i min Levetid havde læst
mange politiske Rettergange og mærket, at disse altid fik sit Udfald
efter Dommernes eget Hoved, turde jeg ikke stole på en så farlig
Afgjørelse i en så kritisk Sag og imod så mægtige Fiender. En
Stund var jeg stærkt på Yej til at gjöre Modstand; thi så længe jeg
var i Frihed, kunde hele dette Riges Styrke neppe undertvinge mig,
og jeg kunde som ingenting knuse hele Hovedstaden med Stenkast;
men denne Plan tilbageviste jeg snart med Afsky ved at mindes den
Ed, jeg havde svoret Kejseren, de Gunstbevisninger, jeg havde
modtaget af ham, og den høje Titel som nardac, hvilken han havde
hædret mig med. Heller ikke havde jeg så hurtig lært Hoffolks
Måde at vise Taknemmelighed, at jeg kunde berolige mig med, at
Hans Majestæts nuværende Grusomhed fritog mig fra alle mine
forrige Forpligtelser.

Tilslut bestemte jeg mig til noget, for hvilket jeg måske pådrager
mig en misbilligende Dom, og kanske ikke med Uret; thi jeg tilstår,
at jeg skylder min Dumdristighed og Mangel på Erfaring Bevarelsen
af mine Øjne og følgelig også min Frihed; hvis jeg nemlig dengang
havde kjendt Fyrsters og Ministres Væsen, som jeg siden har havt
Anledning til at iagttage ved mange andre Hofter, og den Måde på

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:34:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gullrejser/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free