Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drejning - Haandgreb ved Drejningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Stillingen, saa at man lader Staalet skære med den
nederste halve Del af Æggen, som Tgn. 290 og 291 viser.
Dersom man nemlig lader den forreste Spids komme for
nær den rask omdrejende Flade, saa den griber fat deri,
føres den i et Nu ind i Træet med et langt, spiraldannet
Snit (en »Husar«), som ødelægger Arbejdet og kan knække
Staalet eller slynge Træstykket ud af Drejeladet, inden
man ved af det. Et bredt Staal er derfor altid lettest
at arbejde med. En anden, mindre vanskelig Maade at
føre Staalet paa er vist i Tgn. 292, hvor man lader
Spidsen gaa i Forvejen og Midten af Æggen skære
Spaanen; her maa man naturligvis vogte sig for at lade
Tgn. 292.
Tgn. 293.
det stumpe Hjørne, der nu er højest, gribe fat og gøre
Skade. Den øvede Drejer fører dog bedst Staalet med
Spidsen opad paa den første Maade, da man paa denne
arbejder hurtigst og lettest. Skal Enden være vinkelret,
stikkes den ned med Spidsen af Staalet, og her vogter
man sig atter nøje for, at Æggen ikke kommer for nær
og river i, saa Drejestykket ødelægges; men skal Enden
afrundes, gør man først dette med Hulstaalet i det grove,
hvorefter man med den stumpe Kant af Skraastaalet
foran til højre, som Tgn. 293 viser, langsomt og fast i den
ved Pilen viste Retning, med fin Spaan runder Enden
smukt af, idet Spidsen af Staalet løftes mere og mere.
Som Hovedgreb ved Drejestaalenes Føring kan
mærkes, at man aldrig maa holde dem med krampagtig
Fasthed og Kraft, som Begyndere altid er tilbøjelige til,
N. C. Roms Haandgerningsbog (7. Udg.). 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
