- Project Runeberg -  Haandgerningsbog /
425

(1894) [MARC] Author: Niels Christian Rom - Tema: Woodworking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogindbinding - Falsning - Bogens Bankning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


De nye Bøger, man faar til Indbinding, er i Reglen
falsede og heftede med Traad og Lim; men da
Falsningen ofte er skødesløst udført, maa man først væde
Ryggen, til Limen kan skrabes af og Arkene skilles,
hvorefter man maa stryge alle skævfalsede Ark ud for
atter at false dem nøjagtig lige sammen paa ny.

Bogens Bankning

.

Dersom Bogen er trykt paa løst, ru Papir eller er
bleven ujævn af Typerne under Trykningen (har faaet
for stærkt »Præg«), maa Bladene efter Falsningen gøres
glatte, dersom ikke Bogen skal blive løs og styg efter
Indbindingen, især om den er tyk. Her forslaar Presningen
kun lidet, og man maa banke Bogen. Dette Arbejde
foretages med en tung Hammer med svagt rundet, glat
Bane. I Reglen vil man lettest kunne hjælpe sig med
Smedens Forhammer og banke Bogen med den paa hans
Ambolt, dersom man ikke har en stor Sten med glat
Overflade. Man tager en halv Snes af de falsede Ark
(lægger, om fornødent, et Blad rent Papir paa hver Side),
holder dem i venstre Haand og slaar med tætte, faste,
nøjagtige Slag, det ene ved Siden af det andet, paa Bogen,
idet man begynder ved Kanterne og gaar rundt med
Slagene, saa man til sidst naar Midten af Siderne.
Derpaa vender man Lægget og hamrer det fra den anden
Side paa samme Maade. Under Hammerens faste Slag
fortyndes det betydelig, og Bladene bliver glatte og jævne ;
men der hører ikke lidt Øvelse til for at gøre Arbejdet
smukt, og det er ikke lidet trættende for den uøvede.
Til alle simple Bind undlades derfor ogsaa som oftest
Bankningen, ligesom tyndere Bøger, paa indtil 10 Ark,
samt Bøger, der er trykt paa glittet Papir, ikke trænger
til Bankning, men kan nøjes med at presses godt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandgb/0425.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free