- Project Runeberg -  Haandgerningsbog /
492

(1894) [MARC] Author: Niels Christian Rom - Tema: Woodworking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalarbejder - Galvanoplastik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

leder Elektriciteten, afsættes der heller intet Kobber paa
Fladen heraf, medmindre de ere gjorte »ledende«,
hvilket i Reglen kan gøres ved med en lille fin, blød
Pensel at overbørste dem med fint, stødt Grafit (den
samme Masse, som der laves Blyant og Kakkelovnspulver
af), saa at Overfladen faar en blygraa, metallisk Glans.
Nu lægger man Matricen paa Bunden af et større Glas
(eller Krukke), med Retsiden opad, paafylder en
Blaastensopløsning, der er »mættet«, d. v. s. har opløst saa
megen Blaasten, som den kan, og sætter det bundløse
Glas midt i Blaastensopløsningen, efter at have fyldt det
halvt med fortyndet Svovlsyre (d. e. Vand, hvori er hældt
1/20—1/16 engelsk Svovlsyre). Denne maa hældes i
Vandet og ikke Vandet i Syren, da denne saa kan
ophedes saa stærkt, at den ætsende Vædske sprøjter
omkring og Glasset springer.

Zinktangen sættes nu saaledes ned, at den naar ned
mod Bunden i det sure Vand, medens Kobbertraaden
(der helst maa være lakeret undtagen paa den nederste
ombøjede Ring, der skal være blankpudset) sættes
saaledes, at den staar paa den ledende Side af Matricen og
rører den paa saa mange Punkter som muligt (se Tgn.
652). Mellem Zinken og Kobbertraaden opstaar der nu
en galvanisk Strøm gennem de to Vædsker, hvilket har til
Følge, at Zinken opløser sig i Svovlsyrevandet, medens
Kobberet udfælder sig metallisk paa den Del af
Kobbertraaden, der er fri for Fernislaget, samt paa den ledende
Flade af Matricen, som den rører ved. Den fine
Kobberhinde, denne overdrages med, opnaar Fasthed i Løbet af
nogle Dage og faar fornøden Tykkelse. Et Par Gange
om Dagen maa den helst tages op og børstes ren i Vand,
ligesom Zinkstykket maa renskures, om det bliver sort
paa Overfladen (der ved Indgnidning af et Par Draaber
Kviksølv holdes fri for at opløses for snart af Syren,
inden dog derved at blive mindre elektrisk).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandgb/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free