- Project Runeberg -  Haandgerningsbog /
503

(1894) [MARC] Author: Niels Christian Rom - Tema: Woodworking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalarbejder - Ætsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Metalfladen opvarmes og overstryges med Voks, saa
at den overalt er dækket med et tyndt, smeltet Lag.
Efter Afsvalingen udføres Skriften eller Tegningen heri,
idet man med en spids Metalpren (Naal eller Syl)
gennemridser Vokslaget, saa blanke Metallinier kommer frem.
Vil man have Raderingen fint og smukt ætset, maa man
dog helst lave sig en »Ætsegrund«, der er mere
formaalstjenlig end Voks. Man sammensmelter hvidt Voks med
finknust Asfalt eller med haardt Beg. Den vel
sammensmeltede og blandede Masse hældes ud i varmt Vand,
og naar den er passende svalet, ælter man den sammen
og udruller den brune Masse i Stænger (som tynde
Lakstænger). Naar denne Ætsegrund skal paaføres, omgives
Stangens ene Ende med en lille, fin Lærredsklud og føres
med et lindt Tryk hen over den opvarmede Metalflade,
hvorved Ætsegrunden smelter og trænger ud igennem
Kluden, saa at Fladen dækkes af et tyndt Lag. Naar
dette efter Afsvalingen er blevet fast, er det fortrinligt
skikket til at radere i.

Efter at Raderingen er fuldført, omgives Fladen med
en ophøjet Voksrand, der lettest dannes af Voks, som
er gjort ælteligt ved at være sammensmeltet med lidt
Terpentin, Det kan da nemt rulles ud i flade Baand,
der i ½—1 Tommes Højde tæt omklæbes Tegningen og
danner som en lille, flad Skaal, der kan optage
Ætsemidlet. Dette er gerne til Messing og Kobber samt Sølv
fortyndet Salpetersyre (»Skedevand«, 1 Del Syre til 2
Dele Vand). Ætsningen lykkes bedst, naar Ætsevandet
Btaar højt (indtil 1 Tomme) over Ætsegrunden, og ætser
naturligvis dybere og grovere, jo længere det faar Lov at
staa. Naar man mener, at Ætsningen er dyb nok,
afhældes Vædsken, Pladen udskylles godt i Vand, og
Ætsegrunden aftørres ved Varme og kan endelig helt fjernes
ved Afvadskning med Terpentinolie eller Stenolie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandgb/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free