Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brænding ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brsdre og Ssstre af den frie Aand 239
almindelige Bekjendelser. Forskjellen mellem den
evangeliste Kirke og Brchremenigheden bestaar alt
saa ikke saa meget i Laren som i Kirkeskikkene.
Enhver Menighed er delt ester Kjøn, Alder og
Livsforhold i Kor (as Børn, Gutter, Piger, ugifte
Brødre, ugifte Søstre, Ægtefolk, Enkemcrnd og
Enker). Korforstanderen forretter Sjelesorgen, hol
der Tugt over Scrderne og bestyrer Korets ydre
Anliggender. De kirkelige Embedsmænd er Bi
sper, Prester og Diakoner. I Spidsen for Brpdre
menigheden staar Ældstekonferensen, siden 1789,
i Bertelsdorf, hvilken giver bestemte bibelske Tanke
sprog (Losen) for hver Dag i Aaret. Nadverden
uddeles regelmæssig hver Maaned; forinden nydes
et tarveligt Kjærlighedsmaaltid as The og Bag
verk. Sceder og Levevis er strenge. BrMe
samfundet har fornemmelig Menigheder i Tysk
land, men ogsaa i Holland, Rusland, Dan
mark. Norge, Sverige, England og Amerika; til
dets Opdragelsesllnstalter, som nyder stor Tillid,
sendes mange fremmede Gutter og Piger. Det
har virket meget for Hedningemissionen i
Grønland og Labrador, paa de vestindiske Øer, i Nord
og Sydamerika, Afrika og Ostindien. I vantro
Tider var BrFdremenigheden oftere et Asyl, hvor
mange alvorlige Kristne ftgte hen.
Brødre og Søstre af den frie Aand
kaldtes en Sekt, som dannede sig i Rhin-Egnene i
det 13de Aarh. og derfra udbredte sig ogsaa til
Franknge og Italien. Den vilde ikke vare bun
den til nogensomhelst Kirkelov, forkastede hele
Kirkelcrren, hyldede en pantheistist Verdensanskuelse
og førte et tøilesløst Liv. Sekten blev undertrykt
paa Synoderne i Köln 1306 og i Trier 1310.
Brøk, én eller flere af de ligestore Dele, hvori
Enheden deles, f. Ex. ¾ tre Fjerdedele; Tallet
under Stregen (Ncrvneren) angiver Antallet af
Dele, hvori Enheden er delt; Tallet over Stregen
(Talleren), hvormange af disfe Dele Braken inde
holder.
Brøleabe, Abefamilie, der tilhører den nye
Verden. Legemet er slankt bygget, Lemmerne vel
udviklede, Pelsen tæt, Hagen besat med Skjceg,
Halen dannet til Griberedfiab, Strubehovedet tykt
og dets pverste Parti forbenet. Herhen hører den
røde og den sorte Brøleabe.
Brømsebro forener Bredderne af Brømsebæk
mellem Smaaland og Blekinge. Her sluttedes den
13de Aug. 1645 Fred mellem Sverige og Danmark.
Brønde kaldes alle ved Kunst dannede
Fordybninger i Jordens Overflade, hvis Bestemmelse
er at opsamle Vand til Menneskets Brug. Saa
danne Fordybninger er enten beregnede paa at
optage Vand fra Bunden eller at tjene som Samle
kummer for Atmosfcrrens Regn og Væde
(Cisterner). De første anlægges over en Kilde
eller Opkomme, hvor en saadan findes, eller i
fugtig, vandførende Bund for at opsamle de fine
Tilløb fra dennes Vandaarer, eller over et boret
Hul, som fører Bandet op fra dybtliggende vand
ftrende Jordlag (artesiske Brønde). I store
Byer bliver Brøndvandet urent ved at optage
skadelige eller endog giftige Bestanddele af for
stjelligt Slags Affald, og man har gjort den
Erfaring, at der blandt en Befolkning, som maa
nøie sig med sligt bedcrrvet Vand, under Far
sotter dør 3½ Gange flere Mennesker end blandt
en Befolkning, som drikker rent, godt Vand.
Buchanan
Brødens Sider mures gjerne af Sten eller andet
Materiale for at blive varige. Bandet bringes
op ved Øsning, Pumpning eller drives op ved
sit eget Tryk (Springbrønd). Skal en Brønd
f. Ex. i Krigstilfalde hurtig dannes, hvor der ikke
findes nogen Kilde, drives et med en Staalspids
forsynet Jernrør ned i Jorden, og Vand opsuges
gjennem dette ved Hjelp as en liden Pumpe
(amerikanske eller abessinske Rørbrønde).
— Artesiske Brønde eller Borebrønde
kjendtes allerede i Oldtiden. I Ægypten har man,
iscrr i den store Oase ved Theben, sundet Bunden
oversaaet med saadanne af betydelig Dybde. Fra
en enkelt af disse følger Fiske med Vandet op i
Dagens Lys. I Kina findes Borebrønde i et saa
stort Antal, at man paa et Fladerum as 18 geogr.
Kv.mil har talt over 10,000 saadanne med en
Dybde af 1,800—2,700 Fod. I Europa kjendtes
artesiske Brønde allerede tidlig i Italien og Bster
rige og senere ogsaa i andre Lande. Men først i
dette Aarh. har man lært at anlægge saadanne efter
sikre videnskabelige Grundscrtninger; nu kan man
paa Forhaand beregne, hvor man stal bore for at
finde Vand. En artesisk Brønd i St. Louis i de
Forenede Stater, den dybeste man kjender, er ca.
3,600 Fod dyb. BrMden ved Invalidehuset i Paris
er ca. 1940 Fod dyb og leverer daglig 3 Mill.
Liter fuldkommen klart, rent Vand. — Brønd
betegner ogsaa i Krigsvæsenet en lodret Fordyb
ning i Jorden, hvor en Mine stal anlcrgges (An
grebsbrønd), eller hvor en underjordisk Minegang
stal begyndes (Udgangsbrønd); i Sjøvcesenet en
Aabning, som findes over Propellen paa enkelte
Skruedampskibe, og hvori Propellen opheises, naar
Skibet stal drives frem alene ved Seilkraft. —
Brøndkur, en Helbredelsesmaade for visse Syg
domme, som bestaar i at drikke naturlige eller
kunstige mineralske Vande.
Brøndsted, Peter Oluf, dansk Arkæolog, f.
1780, d. som Professor i Kjøbenhavn 1842, har
udgivet et Verk om sine Reiser og Undersøgelser !
Grakenlllnd samt flere kunst-arkaologiste Afhand
linger.
Brønø, Prestegjeld i Nordlands Amt, beftaar
af Sognene Brønø og Vig.
Buache (udt. Byasj), Philippe, franfi Geograf,
f. 1700, d. 1773, er Grundlcrggeren af den viden
siabelige fysifie Geografi.
Bucentaur eller Buccentoro (udt.
Butschentaaro) kaldtes det Fartøi, paa hvilket Dogen af
Venedig hver Kristi Himmelfartsdag seilede ud paa
det Adriatiste Hav og ligesom formælede Repu
bliken med dette ved at kaste en Ring deri.
Bucer, Martin, tysk Reformator, f. 1491, d.
forn Professor i Cambridge 1551, heldede i
Nadverdlæren til Zwingli, men forsonede sig senere
med Luther.
Buch, Leopold von, berømt tysk Geognost, f.
1774, d. 1853, gjorde udstrakte Reiser i Europa
og bidrog voesentlig til at give Geognosien dens
nuvoerende Skikkelse. Han udgav flere
videnskabelige Verker og Reisebeskrivelser, bl. a. over sine
Reiser i Norge.
Buchanan (udt. Bøkkænnæn), James,
amerikansk Statsmand, f. 1791, d. 1868, virkede som
Præsident i de Forenede Stater (1857—60) for
at opretholde Ligevegten mellem Nord- og
Sydstaterne og for Negerslaveriets Bibeholdelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
